Rundvisning og tegnekursus på Berlinische Galerie i dag

Så kan man igen komme med på den offentlige rundvisning på Berlinische Galerie, det er i dag  kl. 15. Når man har betalt entré til museet, kan man deltage i rundvisning uden at skulle betale mere for det. Eller man kan gå på tegnekursus og få gang i blyanten.

Husk også rundvisning i morgen mandag kl. 1400. Der vises rundt i den faste samling under temaet Apokalypse Now. Endzeitvisionen in der Kunst zwischen Expressionismus und Realismus. Rundvisning vedClemens Klöckner

Hvis man er ivrig efter selv at frembringe et kunstværk, kan man som både professionel kunstner og som amatør deltage i et kursus i croquis tegning. Der er kursus hver søndag kl. 11-13. Det foregår i auditoriet eller i Eberhard-Roters-Saal. Man skal også her løse billet til museet, og så koster det 2 € i kursusgebyr og hvis man skal bruge materiale yderligere 2 €. Man kan jo sikkert tage sit eget materiale med, når det er formuleret på denne måde.

God fornøjelse på Berlinische Galerie!

Rundvisning i dag kl. 15

Rundvisning mandag kl. 14

Kursus i croquis tegning i dag kl. 11-13

Skriv gerne en kommentar