Cindy Sherman i Me Collectors Room

For tiden vises en udstillingen Cindy Sherman – Works from the Ulbricht Collection i Me Collectors Room. Udstillingen viser 65 fotografier af den berømte amerikanske kunstner Cindy Sherman (f. 1954), fotografier som stammer fra Collectors Rooms samling. Det er en retrospektiv udstilling, som viser næsten alle perioder af Shermans fotografiske værk. Udstillingen skulle være sluttet 10. april, men er blevet forlænget til 28. august.

En af berlin-nyts trofaste læsere har tippet mig om udstillingen og siger, at den i høj grad er et besøg værd. Og at Me Collectors Room i det hele taget er et besøg værd.

Me Collectors Room er etableret med udgangspunkt i samleren Thomas Olbrichts Wunderkammer. Det er ikke kunstværker i gængs forstand men en fantastisk spændende samling af genstande fra reneaissancetiden. Genstande som skulle formidle viden og som vækker undring og beundring. Der er også en anatomisk undervisningsmodel af en gravid kvinde, hvor man kan lukke maven op og se, hvordan fostret ligger. Den stammer fra 1680. Og der et elfenbens-kabinetskab, som stammer fra 1650 – det ser utrolig flot ud på billedet. Og der er mange andre autentiske genstande fra renaissancetidens Wunderkammere.

Me Collectors room tilbyder en gratis App, så man kan få en virtuel tur gennem udstillingen. Se mere og download her.

Hver den første lørdag i måneden kan man komme med på en offentlig rundvisning i Me Collectors Room. Se mere her.

Læs mere om udstillingen her

Læs mere om Me Collectors Room her.

Skriv gerne en kommentar