Byens skønhed – udstilling på Ephraim-Palais

Udstillingen Die Schönheit der großen Stadt. Berliner Bilder von Gaertner bis Fetting åbnede sidst i februar og vises til og med den 28. august i år. Die Schönheit der grossen Stadt er også titlen på en bog fra 1908 af filosoffen og arkitekten August Endell. Bogen, der handler om at se og skabe storbyens skønhed, har inspireret til denne udstilling.

Stedet, hvor den vises er Ephraim-Palais, den smukke bygning i Nicolaiviertel. Her har jeg set flere rigtig gode udstillinger, og det er et sted jeg altid vender tilbage til.

Udstilling vil med malerierne skærpe publikums blik for storbyens skønhed. Nu har jeg ikke set udstillingen, men jeg tror godt jeg kan forestille mig, hvad det går ud på. Det kan helt konkret være et naturalistisk motiv, så er det jo lige til at gå til. Men det  også være en stiliseret fremstilling af fx byens travlhed. Eller det kunne være en abstrakt komposition af farver, som sætter en association i gang. Om mine forestillinger holder stik, det ved jeg ikke.

Der er hver søndag mulighed for at komme med på en rundvisning på udstillingen, så får man en god hjælp til at skærpe blikket både på de udstillede malerier og byens skønhed, tror jeg.

Læs mere om udstillingen her.

Se muligheder for rundvisninger her. Tip: klik på Datum und Uhrzeit i højre sidepanel for at få alle datoer.

Skriv gerne en kommentar