Brandenburger Tor – nu med vinduer

Det ser ud som om der bor nogen i Brandenburger Tor, og man kan kigge ind og se hvad de laver. Mere om det senere.

I går tændte Klaus Wowereit for lysinstallationen på Potsdamer Platz. Men det er jo rundt i hele Berlin, at bygningerne hvert år i oktober er belyst i anledning af Festival of Lights. Jeg så en indslag  på RBB Abendschau fra i går, hvor en af deres journalister står på Potsdamer Platz, da Wowereit tænder for lysinstallationen der. De taler også med kunstneren, som står for installationen, Philipp Geist. Det fortælles at lysinstallationen på højhusene på Potsdamer Platz er ord, som relaterer til pladsens historie. Det bliver i indslaget fortalt, at man selv kan tilføje ord på en computer i Potsdamer Arkaden eller ved at maile til wordsberlin@videogeist.de.

Så tilbage til Brandenburger Tor I indslaget ser vi desuden billeder fra Brandenburger Tor, hvor lysinstallationen har “sat vinduer” i bygningen. Man ser f.eks. dansende par inde bag ruderne. Det ser ganske sjovt ud. De fantastiske lysinstallationer kan ses rundt omkring i hele byen indtil den 21. oktober.

Se hjemmesiden, som jeg linker til herunder og tag et kig på programmet. Der får I et godt indtryk af, hvor omfattende festivalen er.

Se http://festival-of-lights.de/ – hvor I også kan downloade et program

Se indslaget på RBB Abendschau 

 

Skriv gerne en kommentar