Bogstavmuseet

Da jeg besøgte det meget sjove og verdens eneste bogstavsmuseum i Berlin, lå det i Leipzigerstr. og havde kun åbent to timer hver torsdag. Det var i maj måned i år, se billede nedenfor.

Museet har måttet flytte ud af bygningen der, og nu bor bogstavernei Karl Liebknechtstrasse 13 ved Alexanderplatz. Siden 17. juli er åbningstiden udvidet, så man også fredag og lørdag kan se bogstavsamlingen. Stadig mellem kl 13 og 15.

Museet er opstået fordi de to grafiske designere Barbara Dechant og Anja Schulze, ikke mere havde plads til bogstaverne i deres lejligheder. Det forstår man godt, når man står imellem alle skiltene, og kan genkende f.eks. de store blå bogstaver til Deutsche Rundfunk. Det er hovedsageligt bogstaver fra byen Berlin, museet samler på. Bogstaverne bliver registreret med hensyn til oprindelse, skrifttype, tid osv.

En ung amerikansk guide fortalte beredvilligt og engageret om bogstaverne, da jeg var på besøg. Hun fortalte også, at der er stor interesse for museet ude i de små afkroge af verden og hun syntes det var sjovt, at vi fra Aalborg havde fået øje på dem.

Der var ingen entré, da vi var der, men de var taknemmelige for et lille bidrag. Nu er der indført entré på 2,5 Euro. Det er bestemt pengene værd at kigge indenfor, så det må I endelig gøre. Alle bogstaver fortæller jo en historie.

Læs mere på bogstavsmuseets egen hjemmeside http://www.buchstabenmuseum.de/  – prøv at se under fanen Buchstaben/Sammlung, hvordan hvert enkelt skilt er nøje beskrevet.

,

Kommenter med Facebook eller Twitter login

%d bloggers like this:

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close