Bogstaver på hylde

bogstavsmuseet1_reduBuchstabenmuseum er et af de anderledes og endnu temmelig ukendte museer i Berlin. Det er et af de steder, jeg synes det har været sjovt at følge, og det er bestemt et besøg værd.

Museet åbnede i 2008, og har gennem tiden flyttet en del rundt. Siden 2013 har det haft adresse på Holzmarktstr. 66, lige ved Janowitzbrücke. Her har bogstaverne fundet et meget rummeligt hjem i en tidligere DDR-Kaufhalle, men museet er stadig på udkig efter et blivende sted, hvor bogstaverne kan udfolde sig i ideelle omgivelser. I forgårs var jeg ude at besøge det i Holzmarktstrasse.

bogstavsmuseet2_redu

Museet har en stor samling af bogstaver fra det offentlige rum. De stammer for det meste fra gamle reklameskilte eller fra butiksnavne og logoer fra virksomheder, som nu er ophørte. Museet ser det som sin opgave at samle, bevare og udstille disse bogstaver, og derved at dokumentere den del af vores kultur. Mange af firmanavnene og skiltene er jo gamle og kendte familieforetagender, som ikke eksisterer mere, men som har været en fast del af gadebilledet og folks hverdag.

Når man går og kigger udstillingen, forstår man at det er et stort arbejde museet, derved har påtaget sig. Det er et helt privat museum, som ikke får offentlig støtte, men kun har entréindtægten og sponsormidler at gøre godt med, ud over en utvivlsom højt engageret arbejdsindsats af museets grunlæggere og dets personale.

bogstavsmuseet3_reduI udstillingen fortælles om hvert bogstav, hvor det stammer fra, hvilken typografi det er, hvor og hvornår det er erhvervet osv. Nogle af bogstaverne er oplyst i neon. I et af rummene har man skilt et bogstav ad og rent teknisk beskrevet, hvordan det er blevet fremstillet stykke for stykke og blevet til et lysende R. Det er fin formidling. For at de lysende bogstaver kan stå flot er belysningen i rummene svag, så når man køber billet (til 6,50 €)  får man udleveret en lommelygte (med håndsving) til at lyse på skiltene med.

Det er en god familieoplevelse at se dette museum. Her er både fryd for øjet, nostalgi og teknik. Har man børn, der lige er begyndt at læse, er det jo en indlysende mulighed for bogstavleg. Til de lidt ældre børn kan man fortælle historien bag bogstaverne, og hvorfor de er kommet på museum. Børn op til 14 år kommer gratis ind.

bogstavsmuseet4_reduSom noget nyt åbner Buchstabenmuseum en shop fra 22. November. Men allerede nu er der mulighed for at købe små souvenirs med hjem.

Vær opmærksom på åbningstiden, som p.t. er torsdag-søndag kl. 13-17. Læs mere og se hele samlingen af bogstaver på museets hjemmeside www.buchstabenmuseum.de/ og museets facebookside

,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close