Billetter til koncerter af alle slags

De fleste går ind og tjekker, hvad der er af koncerter i den periode, man planlægger ferie i Berlin. Der er flere indgange til det. Jeg har under klassisk musik samlet de klassiske scener – operaerne og koncerthusene, og der er link til et par hjemmesider, der bringer en oversigt over hvad der sker aktuelt. Desuden henviser jeg til Classictic.com, som sælger billetter til klassiske koncerter i hele verden. Her kan man gå ind og søge specifikt på Berlin og på en bestemt dato eller en periode. Kig under fanen Klassisk musik og bliv inspireret.

Er man mere til rockkoncerter kan jeg anbefale et par af de store billetsalgs-netsider.

Den ene hedder Ticket Online. Den sælger faktisk billetter til alle genrer, men det er meget let at gå ind og søge specielt på rockkoncerter (fanen Konzerte) og på lokaliteten Berlin (fanen Städtesuche). Herved kan man f.eks. finde ud af, at Bob Dylan kommer til Berlin den 2. juli og giver koncert i Spandau!

Den anden store billetudbyder hedder Eventim.de. Også her sælger de billetter til alle kategorier af underholdning undtagen klassiske koncerter, men lige så let er det at specificere søgningen. De to steder sælger billetter til nogle af de samme koncerter, men har så vidt jeg kan se også hver sine koncerter.

Både Ticket Online og Eventim har en rude med Last Minute billetter. I den forbindelse vil jeg også anbefale Heckticket hvor man mellem kl. 14 og 19 kan købe billetter arrangementer samme dag til nedsat pris. Det er selvfølgelig, når et arrangement ikke er udsolgt, og det er en rigtig god idé. Heckticket har salgssteder ved Bhf Zoo og Alexanderplatz. Her kan man på skærme se, hvad de har billetter til. Har de ikke billetter, der hvor man står, så plejer de at ringe til det andet sted og spørge.

 

, , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close