Billeder af billedet

På filmmuseet på Potsdamer Platz vises indtil 29. april en udstilling med fotografier fra filmoptagelser gennem mere end 100 år. Udstillingen hedder Am Set.

De ældste optagelser stammer fra en fransk udstilling, som filmmuseet har overtaget fra Cinématheque Francaise i Paris, hvor den blev vist i 2010. Fotografierne fra 19010-1930 udgør størstedelen af udstillingen – den periode, hvor filmproduktionen undergik stor udvikling bl.a. fra stum- til talefilm. På billederne kan man bl.a. se filminstruktører som Friedrich Wilhelm Murnau, Fritz Lang, Ernst Lubitsch og  filmstjerner som Marlene Dietrich, Ingrid Bergman, Greta Garbo, Fred Astaire, Cary Grant og Charles Chaplin – alle fotograferet under filmpotagelser.

Babelsberg-studierne har 100 års jubilæum i år, og i den anledning har filmmuseet bygget videre på udstillingen, så den også har fotografier af de senere års storfilm-optagelser i Babelsberg-studierne som f.eks. Pianisten, Der VorleserInglourious Basterds og Anonymous. På filmmuseets hjemmeside kan man også se et billede af skuespilleren Ulrich Mühe og instruktøren Florian Graf Henckel von Donnersmarck under optagelsen af Das Leben der Anderen.

Filmmuseet er altid et besøg værd og denne udstilling kunne jeg godt have lyst til at se. Og jeg kan faktisk godt nå det på den kommende berlin-tur sidst i april.

Se mere på http://www.deutsche-kinemathek.de/

I kan læse en anmeldelse af udstillingen på rbb-Kulturradio

,

Kommenter med Facebook eller Twitter login

%d bloggers like this:

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close