Berlin Triathlon 2013

I denne weekend afvikles Berlin Triathlon 2013, med start søndag fra kl. 9.15. Det er børnene, der starter først og herefter bundesliga-løbere, olympisk distance, sprint, supersprint og paratriathlon. Min søn, Robert skal deltage i den olympiske distance – og jeg må  følge ham og heppe på distance – for jeg er ikke med i Berlin.

Måsker er der nogle af jer, som holder ferie i Berlin, der kunne tænke sig at tage ud og være tilskuer.

Berlin Triathlon afvikles i Treptower Park – og der svømmes i Spree. Jeg glæder mig til at høre min søn fortælle om, hvordan det er at svømme i Spree. Det er et helt specielt syn at se alle deltagerne i vandet med ens badehætter og når de kommer stigende op en efter en og springer på cyklen. Jeg har set det, da Robert deltog i triathlon i Aalborg.

Robert plejer at være godt tilfreds med løbene i Berlin, de er super godt arrangeret, siger han. Så der er det nok også denne gang. Jeg vil bare ønske godt løb, Robert! Håber du opnår den tid, du gerne vil.

Jeg kan ikke se, om det bliver sendt på TV, ligesom Berlin Marathon plejer at gøre – men ellers plejer man at kunne følge deltagerne på nettet.

I kan læse mere om arrangementet på http://www.berlintriathlon.de/.

Skriv gerne en kommentar