Berlin Music Week

I går blev der slået hul på Berlin Music Week. En uge med musik, som nok er mest henvendt til “poptøser og -drenge”. Men popmusik på den gode måde – som det hedder nu om dage. Altså den popmusik, hvor der bliver eksperimenteret lidt med klang og tekst. Sådan lidt over i elektronica pop og rap, tror jeg også man kommer.

Der findes selvfølgelig en hjemmeside for denne event, og her har jeg set, at i går aftes var der Danish Invasion på Comet Club. En række unge danske kunstnere optrådte her på samme event, i hvert fald nogle af dem optræder også på andre koncertsteder under Berlin Music Week. Bl.a. skal Asbjørn og Ice Cream Cathedral spille i aften på Nordic by Natures Our/Berlin Music Week festival på spillestedet Our/Berlin Vodka. Asbjørn skal desuden spille i Tempelhof på lørdag den 7. september, hvor også navne som Björk, Blur, Pet Shop Boys, Ellie Goulding og Stephan Graf v. Bothmer står på programmet. I kan høre eksempler på alle kunstnernes musik, hvis I går ind på hjemmesiden for Berlin Music Week og vælger Line Up/Artists A-Z.

Berlin Music Week varer til og med på søndag den 8. september og  byder på et kæmpeprogram, så I må gå ind på http://www.berlin-music-week.de for at se det hele. Det er også muligt at downloade en app indefra hjemmesiden, det kan I jo forsøge jer med.

Skriv gerne en kommentar