Berlin i tal og fakta

På Berlins officielle hjemmeside berlin.de  så jeg, at der i 2012 er udgivet en folder med faktuelle data om Berlins udvikling gennem de seneste 10 år. Det er Presse- und Informationsamt des Landes Berlin, som har udgivet folderen. Det er meget interessant læsning, hvis man interesserer sig for byen, og endnu mere interessant, hvis man tænker på at flytte til Berlin. Nu angiver titlen på folderen, Berlin – Eine Erfolgsgeschichte, ganske vist, at der fokuseres på den positive udvikling. Men det synes jeg er en ærlig sag, det skal man også gøre, og så længe man holder sig til fakta er det for mig OK.

De emner som præsenteres i folderen er f.eks. økonimi, uddannelse, videnskab, livskvalitet, kulturel sammenhold og befolkningssammensætning. I forbindelse med det sidste emne fortælles det bl.a., at der lever mennesker fra 184 forskellige lande i Berlin, og i en graf vises, hvordan befolkningstallene er fordelt i den henseende. Man kan i folderen også læse, at 30% af Berlin udgøres af grønne områder og at der står ca. 435.680 træer langs vejene…

Folderen kan downloades gratis. Der står i kolofonen, at den ikke sælges, og at politiske partier ikke må bruge den som reklame. En lidt pudsig bemærkning – men det er jo nok fordi statistik og tal som bekendt kan bruges på mange måder alt efter sammenhængen.

Hvis I har lyst til at læse fakta om Berlin så kan I altså downloade folderen på berlin.de

Skriv gerne en kommentar