Berlin i påsken

Nu står pmissingåsken og dermed påskeferien virkelig for døren. Ferie er en dejlig ting, og netop på denne tid af året, synes jeg, at man trænger allermest til den. Min påskeferie går som mange gange før til Berlin. Det ved jeg at mange andres også gør.

Hvert år til påske får jeg forespørgsler vedr. åbningstider i påsken,  de kommer her.

I Tyskland er Skærtorsdag ikke helligdag, så der er butikkerne åbent som normalt. Langfredag holder de lukket. Lørdag er åbent som normalt, påskedag og 2. påskedag lukket. Altså bortset fra Skærtorsdag er det ligesom i Danmark.

Jeg vil i den forbindelse lige henvise til en hjemmeside, som blandt mange andre nyttige oplysninger også har en oversigt over åbningstiderne i de enkelte lande i Tyskland. Hjemmesiden hedder www.schnelle-online.info .

I påskedagene er der tradition for påskemarked er i Berlin i stil med julemarkedene. Her får I link til to af de største, nemlig  det på Alexanderplatz og det på Breitscheidplatz.

I påskedagene holdes der flere steder Osterfeuer – påskebål. Jeg har læst mig til, at det er en tidligere hedensk tradition, som nu er overgået til at være en del af påskefesten. Det ser ud til at påskebålet ofte er forbundet med en fest, som varer hele natten. I kan selv finde noget om traditionen på wikipedia, hvis det er noget i vil vide mere om. Se mere om årets påskebål på berlin.de’s side om påskeaktiviteter i Berlin for hele familien her.

Museerne, der henvender sig specielt til børn, gør som regel også noget ekstra ud af det i påsken. Således har museet MACHmit! Museum für Kinder udstillingen Das Gelbe vom Ei (Blommen i ægget). Det er en udstillinger om og med kyllinger. Der fortælles om ægget og hønen, og hvordan kyllingerne bliver til. Læs mere om udstillingen på http://www.machmitmuseum.de/

Er det en klassisk påskekoncert, I går efter, så kan I se mere og bestil billetter på Classictic.com.

Der er selvfølgelig også en mængde kirkekoncerter i påskedagene. Dem kan I finde frem på hjemmeside Kultur in Kirchen her.

Skal I se, hvad der vises af udstillinger på de store museer, så skal I gå til hjemmesiden for Staatliche Museen zu Berlin og bare kigge dem igennem fra en ende af – se siden her.

God påskeferie!

, , , , ,
2 comments on “Berlin i påsken
  1. Kære Inger Lund,
    Tak for din kommentar. Det månedlige nyhedsbrev udkommer ikke for tiden – jeg har ikke tid til det, men vil nok tage det op igen senere. Du har muligheden for at modtage mine indlæg på mail ved at tilmelde dig i højre sidespalte. Jeg kan også gøre det for dig, hvis du ønsker det. Bare send mig en mail på mail@berlin-nyt.dk.
    Med venlig hilsen
    Kirsten Andersen

Kommenter med Facebook eller Twitter login

%d bloggers like this:

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close