Berlin-Buehnen.de

I dag vil jeg minde om websiden Berlin-Bühnen.de – hvor man på en og samme oversigt kan se, hvad der på en given dato foregår på Berlins teatre, koncertsteder, operaer, kabaret’er, m.m.

Jeg har fået lov som en service til berlin-nyts læsere at have deres banner liggende her på siden. Brug det, når I skal have inspiration til, hvad I skal se af forestillinger på Berlin-ferien.

Det er jo en stor fordel at kunne søge arrangementer fra en side. Man kan udvælge sine søgninger, hvis man kun er interesseret i opera og vil se, hvad der går lige præcis de datoer, man opholder sig i byen. Hvis man er til opera, kan man i morgen f.eks. vælge mellem Wagners Ragnarok i Staatsoper, Bizets Carmen i Komische Oper eller Verdis Othello i Deutsche Oper – blot ved et enkelt klik på fanen “Oper”.

Jeg klikkede lige på fanen “Tanz” (dans) for at se, om der var noget interessant. Det synes jeg der er. Staatsballet Berlin opfører Troldmanden fra Oz i Komische Oper her i marts måned. Det er en forestilling som er egnet til børn fra 6 år, men det skal voksne ikke holde sig tilbage for. Jeg har set Staatsballett opføre Snehvide på Deutsche Oper. Det var også var en forestilling for børn – og den var fuldt egnet til voksne også. Jeg har også set Romeo og Julie med Staatsballett i Deutsche Oper – og det var også en kæmpe oplevelse. Balletten her – Troldmanden fra Oz – har musik af Schostakowitsch, så man må ikke forestille sig musikken og sangen “Somewhere over the Rainbow” fra den dejlige film med Judy Garland. Men handling og personer er det samme – og det ser flot ud på den lille film, som ligger på Berlin-Bühnen.

Selvfølgelig er der link til den pågældende scenes hjemmeside og direkte forbindelse til mulighed for billetkøb.

Klik på banneret Berlin-Buehnen og søg selv.

Skriv gerne en kommentar