Barenboim og West-Eastern-Divan-Orchester i Waldbühne i aften

Dagens begivenhed i Berlin må være Daniel Barenboim og West-Eastern-Divan-Orchester i Waldbühne. Jeg ved, jeg har nævnt det for nylig. Men nu vil jeg gentage det, for det må I ikke gå glip af, hvis I er i Berlin. Der er stadig billetter at få, ser det ud til på alle de net-steder, hvor koncerten er omtalt.

Barenboim er min yndlingsdirigent.  Desuden er han et menneske med meget sympatiske holdninger – i al fald efter min mening. Derudover en rystende dygtig pianist. Jeg hørte ham i Staatsoper spille to af Beethovens klaversonater. Hold da k…! det var så flot.

RBB (Rundfunk Berrlin-Brandenburg) er mediepartner på koncerten og jeg vil bare gentage deres præsentation: “Unter der Leitung des Generalmusikdirektors der Staatsoper unter den Linden erklingen die 3. und die 5. Sinfonie von Ludwig van Beethoven.”

Her linker jeg til Waldbühnes hjemmeside – så klarer I vist selv resten.

Skriv gerne en kommentar