Atletik EM på Olympiastadion

Engang for længe siden…. da tog jeg idrætsmærket i bronze. Jeg kan huske, at jeg var bedst i spydkast og boldkast. Måske kunne jeg have fået en karriere i det gamle DDR 🙂 men mærket ville næppe række til at være med på Atletik EM 2018, som lige nu udkæmpes på Olympia Stadion i Berlin.

For mig ville det være både en mulighed for at se Olympiastadion og overvære et Atletikstævne for første gang – hvis jeg altså var i Berlin lige nu. Jeg kan godt lide at se atletik i TV og Olympiastadion er jo noget af det i Berlin, som jeg SKAL have set på et tidspunkt.

Der er historie  – også fra det mørke kapitel i Tysklands historie – forbundet med Olympiastadion, og det er måske det, som de fleste kender det for. Men i forbindelse med fodbold VM i 2006 blev stadionet renoveret og fungerer som et moderne stadion. Det er muligt at få rundvisninger på Olympiastation, og det vil jeg også tage med, når jeg en dag kommer der.

Men lige nu og indtil 12. august er der masser af atletik at se på Olympiastadion. Der er program formiddag og aften for hver dag, og man kan købe billetter til lige det, der interesserer en mest. Se mere på hjemmesiden for Berlin 2018 – Die Leichtathletik-EM im Olympiastadion her.

Se også hjemmesiden for Olympiastadion her.

Følg på YouTube Berlin 2018 – Leichtathletik Europameisterschaften

Skriv gerne en kommentar