ARTandPRESS i Gropius-Bau

Påske er for mange lig med besøg på kunstudstillinger. Dem er der også rigeligt af i Berlin. Det er mere et spørgsmål om at vælge ud.

På berliner Rundfunk hørte jeg i går, at de omtalte udstillingen ARTandPRESS på Martin-Gropius-Bau. De nævnte så mange kendte kunstnernavne, så de fik mig til at spidse ører, bl.a. Andy Warhol, Robert Rauschenberg, Joseph Beuys über Sigmar Polke, Gerhard Richter, Anselm Kiefer, Gilbert & George og  Ai Weiwei. Udstillingen vises indtil 24. Juni 2012.

Alle kunstværkerne forholder sig til begrebet presse, nærmere betegnet avisen. Avisen er jo som den øvrige presse et medium, som kunstnere har brug for til at gøre opmærksom på deres tilstedeværelse. Flere af kunstnerne har skabt nye værker specielt til udstillingen. Det gælder bl.a. Gilbert & George og Ai Weiwei. For sidstnævnte har begrebet censur vel mere betydning end avisen – og det er også det hans værk handler om.

Se mere om udstillingen på hjemmesiden for udstillingen ARTandPRESS. Her kan I også se alle kunstnernavnene, downloade en flyer og se en hel del billeder.

På hjemmesiden for Martin-Gropius-Bau kan I læse om de to andre udstillinger, de viser lige nu – Baumeister der Revolution. Sowjetische Kunst und Architektur 1915-1935 – Mit Fotografien von Richard Pare og Pacific Standard Time – Kunst in Los Angeles 1950-1980. 

Til alle udstillinger er der arrangeret rundvisninger – se under Begleitprogramm.

Skriv gerne en kommentar