Den 14. november synger stjernesopranen Anna Netrebko i Philharmonie.

Sammen med Sloveniens Nationalphilharmonikere opfører hun koncertant Tschaikowskis Iolanta.

For nogle år siden var parret Anna Netrebko og Rolando Villazon på alles læber sammen og de optrådte snart sagt overalt. Villazon fik vrøvl med sin stemme, som han nok har belastet mere end godt var. Han er dog still going strong og kan opleves i Philharmonien i Berlin til marts og april næste år.

Foreløbig kan I glæde jer til Anna Netrebko som altså allerede om en uge kan opleves i Philharmonie.

I kan købe billetter til Anna Netrebkos koncert hos Classictic.de indtil på søndag. Derefter må I en tur ned i Philharmonie eller til telfonen.

—-

P.S. Når Anna Netrebko har de slovenske philharmonikere med sig, skyldes det nok at Berliner Philharmonikerne er på rejse i de dage. De skal spille i Oslo Operaen den 15. november og i DR koncerthuset den 16. november. Der er altså lige nu mulighed for at opleve selveste Berliner Philharmonikerne og Simon Rattle i København.

Skriv gerne en kommentar