All You Need is VELO

I dag er sidste dag på den store Cykelmesse VELO Berlin. Det foregår i Messegelände unter dem Funkturm, Messe Berlin. Der er åbent fra kl. 10-18 og adgangsbilletten koster 9,00 Euro – børn under 14 år går gratis ind.

Det er første gang, der holdes sådan en Cykelmesse i Berlin, hvor man kan få en pejling på trends og innovation inden for cykelfabrikation. Herunder også cykler til sport- og fritidsbrug. Og selvfølgelig er der også alt muligt udstyr til aktiviteten cykling, som tøj, hjelme, gps’er osv. En undersøgelse har netop vist at cykling er den mest foretrukne fritidsaktivitet i Tyskland.  Der er også idéer og vejledning at få, hvis man ligefrem tænker på at tage på en længere cykelferie – mange arrangører af cykelturisme er at se på udstillerlisten. Alene i Berlin er der en del cykelruter, man kan køre – f.eks. en tur langs det tidligere murforløb.

En anden del af messen beskæftiger sig med mobiliteten i det urbane rum. Her er der noget at lære med hensyn til cyklister og trafik i Berlin. Jeg har tidligere skrevet om det. På messen vises udstillingen Eine Stadt fährt Rad – om København som cykelby, det var den udstilling som blev vist på den danske ambassade tidligere på året. På listen over udstillere kan man se, at også Christiania Cykler har en stand på messen.

Som altid på sådanne messer er der forskellige former for underholdning både for børn og voksne og baner, hvor man kan teste de forskellige cykler. Hvis I ikke har andet på programmet i dag, vil jeg foreslå en tur i cykel-land. Og da jeg lige ville se, hvordan man kommer til Messeland, ser jeg på messens hjemmeside, at der også er anvisning på, hvordan man kommer der med cykel – og der bliver sør’me præsenteret to ruteplanere beregnet til hvis man kører på cykel. Det har jeg da manglet tit. Dem får I her det er http://www.komoot.de/ og http://www.naviki.org – det ser dog ud til, at de kun kan bruges i Tyskland. Men mon dog ikke det bliver udbredt til resten af verden?

Læs mere på http://www.veloberlin.com

Kommenter med Facebook eller Twitter login

%d bloggers like this:

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close