Mon ikke de fleste associerer til The Beatles på overskriften All you need is love. Det er også helt rigtigt, det er  The Beatles det handler om her.

Her i juli måned spiller musical’en om det navnkundige band i Berlin – indtil den 21. juli. Musical’en er produceret af Bernhard Kurz, og han har fået prisen “Artist Choice Award” som bedste producer for forestillingen i selveste Las Vegas.

Det er selvfølgelig ikke The Beatles som optræder, men gruppen Twist & Shout , bestående af Gary Gibson, Tony Kishman, John Brosnan og Carmine Grippo.  De skulle efter anmeldelserne at dømme meget fint gøre John, Paul, George og Ringo kunsten efter.

Forestillingen er en musikalsk biografi over Beatles’ historie og den spiller i  to akter. Det første akt handler om gruppens første optrædender i Kaiserkeller og Star-Club i Hamborg  og hvordan Brian Epstein fører gruppen til succes og til en 1. plads på hitlisterne i USA. Andet akt bliver en koncert, der viser Beatles enorme succes på deres turné i Amerika og deres optræden i Ed Sullivan Show, der udløser seer rekord. Også albummet Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club får en plads i musical’ens andet akt. Og vi kender jo godt slutningen på Beatles areaen, allerede i 1969 spiller gruppen sammen for sidste gang.

Som inkarneret Beatles fan (jeg er ikke det, men holder meget af Beatles) vil man måske være lidt betænkelig ved at gå til denne musical. Jeg er dog sikker på, at kvaliteten er OK, når den har fået så stor succes, og når den spiller på Estrel Festival Center Berlin. Men I kan se en trailer for showet på Estrel’s hjemmeside og dømme selv.

Læs mere og bestil billetter på http://www.estrel.com/en/entertainment/current-shows/beatles-show-berlin.html

Skriv gerne en kommentar