2 koncerter i aften!

Her til morgen lytter jeg til Kulturradio vom rbb – dejlig klassisk musik med orientering om, hvad der foregår af koncerter i Berlin i aften. Jeg opsnappede info om 2 koncerter, som jeg gerne selv ville have hørt, hvis jeg havde været i Berlin i aften.

Christian Tetzlaff spiller Bach og Bartok i Philharmonies Kammermusiksaal, og der er stadig billetter at få. Det er noget af det flotteste, der er skrevet for soloviolin – og Kammermusiksaal er en af de bedste koncertsale i verden at høre kammermusik i – så gå hen og nyd det! Se mere her.

Den irske klang-komponist Karen Power får i aften opført sin komposition Instruments of Ice med arktiske klange i DAAD-Galerie. Koncerten betegnes som en kunstnerisk dialog mellem live-musikere og Arktis. Karen Power har opholdt sig flere uger i det arktiske område og har optaget naturens klange. Det bliver på koncerten flettet sammen med det irske Quiet Music Ensemble’s musik. Det lyder jo ganske interessant. Se mere om koncerten her.

God fornøjelse – både med valg og med den koncert i vælger!

 

Skriv gerne en kommentar