123. Grosse Preis von Berlin på Hoppegarten

For de hesteinteresserede Berlin-turister er Rennbahn Hoppegarten værd at bide mærke i. Og for os, som ikke går specielt meget op i heste, men som kunne have lyst til en særlig ferieoplevelse, ville en tur til Rennbahn Hoppegarten garanteret også være værd at tage med. Galop er den form for hestevæddeløb, hvor der sidder en rytter (jockey) på hesten.

I dag afvikles et af de store galopløb, 123. Grosse Preis von Berlin.  Jeg  er slet ikke inde i hestesporten, men jeg ved og kan læse mig til, at der er nogle favoritter til løbet, og at man kan spille og vinde præmier, hvis man satser rigtigt. Jeg kan også læse på Rennbahn Hoppegartens hjemmeside, at en af de allerstørste favoritter, Berlin Berlin,  ikke deltager i løbet, fordi den blev testet positiv for doping ved sidste løb, og dermed er udelukket fra løb i 6 uger. Ja ja, det er ikke kun de kære Tour de France ryttere, som har dette problem.

Jeg har aldrig været til et galop- eller travløb, men det kunne nok være sjovt at prøve det engang. Hvis I har fået lyst til at opleve løbet i dag, så er det i eftermiddag – søndag den 21. juli kl. 14, det begynder. I kan se et nærmere program for løbet på Rennbahn Hoppegartens hjemmeside.

I kan også læse lidt om Hoppegartens historie på Wikipedia – Jeg læste i de seneste nyhedsbreg, at væddeløbsbanen lige er blevet optaget på Denkmalpflegeprogramm für „national wertvolle Kulturdenkmäler“, altså erklæret for et stykke bevaringsværdigt kultur. Det kan I også læse mere om, hvis det kunne interessere http://www.hoppegarten.com/1_denkmal.html 

Skulle I have lyst til at tage en tur til galop i eftermiddag, begynder det kl. 14. S-bahn 5 kører til Hoppegarten – og der er mulighed for at få rabat, hvis I køber en kombi-billet til S-Bahn og Galopbanen. OBS! Mellem 19. og 22. juli er der sporarbejde på S-bahn 5, så I skal med bus fra Mahlsdorf til Hoppegarten – det plejer at gå ret automatisk – busserne holder og venter.

Skriv gerne en kommentar