111 steder i Berlin i nyt oplag

Bogen 111 steder i Berlin, som du skal se udkom for første gang på dansk i november 2015 på forlaget Frydenlund, og berlin-nyts læsere havde dengang mulighed for at vinde en bog.

Nu er 111 steder udkommet i et nyt oplag, hvor der er korrigeret for ændringer. Berlin er kendt for at være byen, hvor der sker forandringer hele tiden, så opdateringer af rejseguides må være en særlig nødvendig ting, når det gælder Berlin.

I den danske udgave, som er oversat og redigeret af Teddy Pedersen, er de 111 steder udvalgt og tilpasset danske turister. Ganske få af stederne, har jeg allerede besøgt eller kender til, men de allerfleste er nye oplevelser, der ligger og venter på mig.

Princippet i bogen er 1 farvefotografi og 1 side tekst til hvert sted, hvilket er en meget tilpas længde på beskrivelserne. Som sprogmenneske glæder jeg mig også over en oversættelse til et helt naturligt og flydende dansk, hvilket ikke altid er nemt med det tyske sprogs mange indskudte sætninger og omvendte ordstillinger. Bagest i bogen er de 111 steder plottet ind på bykortet over Berlin.

Jeg kan varmt anbefale bogen til berlin-nyts læsere, og jeg glæder mig til at tage bogen med på kommende Berlin-rejser.

Læs mere om bogen på forlagets hjemmeside her.

Skriv gerne en kommentar