Weissensee sæson 3 begynder i aften

Jetzt ist es so weit, som de siger i Tyskland. Nu er det nu. Weissensee sæson 3 begynder i aften. Derfor gentager jeg i dag mit indlæg fra tidligere om  en af de TV-serier, som har gjort mest indtryk på mig nogensinde. En tysk “Matador” afgrænset til den tyske historie fra tiden, hvor landene var delt og til de blev genforenet. Men noget mere dramatisk, hvilket ville være svært at undgå med alle de spændinger, undertrykkende politiske hændelser og følelsesmæssige omvæltninger, som befolkningen har gennemgået i denne periode.

Serien sendes på ARD i aften kl. 20:15, og der sendes to afsnit ad gangen. De seks nye afsnit, som blev optaget fra sidste efterår og frem, begynder med murens fald. Se mere på ARD’s hjemmeside.

De nye afsnit sendes på ARD fra den 29. september. På ARD’s hjemmeside kan I få en opsummering af, hvad der er sket i de første to sæsoner. Her kan man også lære alle skuespillerne at kende. Og det er vel at mærke nogle af Tysklands bedste skuespillere. Nogle af dem har selv oplevet det, som de skildrer i serien, og den ægthed det giver, brænder igennem på skærmen. Det er blændende godt skuespil. Måske kan I være heldige at finde serien på YouTube, ellers kan den købes på DVD.

Jeg skal i hvert fald se den nye sæson – det er jo en god optakt til Berlin-turen i oktober.

Cover fra DVD med de to første sæsoner af Weissensee
Cover fra DVD med de to første sæsoner af Weissensee

Skriv gerne en kommentar