Weissensee – ny sæson

I tirsdags så jeg et indslag i Rbb Abendschau om den prisbelønnede TV-serie Weissensee, hvor de nye optagelser til den 3. sæson netop er gået i gang. Den nye sæson beskriver tiden omkring murens fald, og i indslaget ser vi optagelser fra Stasis tidligere hovedkvarter i Normannenstrasse.

Den har jeg fortalt om før her på berlin-nyt, så kun ganske kort: serien er en fremragende og vist også temmelig virkelighedsnær fortælling om DDR-systemets indflydelse på to familiers møde med hinanden. To unge mennesker fra dels en partitro familie og en oprørsfamilie giver mange bitre kvaler for både dem selv og deres familier. Se tidligere indlæg

Hvad jeg ikke vidste, men fik at vide i fjernsynet i går, er at flere af skuespillerne er tidligere DDR-borgere og har haft kontroverser med systemet. Alle skuespillere spiller fremragende, og jeg glæder mig rigtig meget til at se sæson 3. Den bliver sendt i tysk TV næste år.

De to første afsnit af Weissensee kan købes på DVD.

I kan se indslaget på Rbb her

Og her en trailer til det første afsnit fra Youtube.

Skriv gerne en kommentar