Wagner-ballet på Deutsche Oper

I aften kl. 18 opfører Staatsballett Berlin generalprøve på forestillingen Ring um den Ring. Titlen er et ordspil på tysk, og betyder sådan noget som  “Virak om Ringen”. “Ringen” er Wagners Nibelungens Ring-operaserie. Det er Wagner år i år, dvs. det er 200 år siden, at Richard Wagner blev født.

Balletforestillingen vil bliver opført tre gange mere i april – det er hvad man kan se foreløbig på Deutsche Opers hjemmeside. Det kan jo godt være, at der kommer flere forestillinger. Men der står også på hjemmesiden, at det kun er op Deutsche Oper, man kan få den forestilling at se.

Billetterne til generalprøven er en lille smule billigere end til de efterfølgende forestillinger. I skal ikke være bange for at sidde tilbage i salen, man ser ganske udmærket i salen. Og med en teaterkikkert (som på tysk hedder Operngläser) kan man trække danserne til sig engang imellem og se de flotte kostumer.

Se forestillingens omtale på Deutsche Opers hjemmeside, hvor I jo også kan bestille billetter. Men skal I til forestillingen i dag, så tag en tur ud på Deutsche Oper og køb billetten i løbet af dagen.

Skriv gerne en kommentar