UFA Film på Museumsinsel

Fra 21. til 23. august spiller en lille film festival store stumfilm under åben himmel på Museusinsel. Det er klassikerne af de store instruktører fra 1920’erne, som bliver vist med live musik.

Filmen „Der Golem, wie er in die Welt kam“ instrueret Paul Wegener og Carl Boese bliver vist den 21. august med musikalsk ledsagelse af Deutsches Filmorchester Babelsberg.

Friedrich Wilhelm Murnaus „Faust“ bliver vist den 22. august. Hertil spiller Stephen Horne, piano og Kristoff Becker, cello.

Endelig vises den 23. august „Das Cabinet des Dr. Caligari“, her spilles musikken af et solistensemble fra Deutsches Filmorchester Babelsberg.

Filmorkestret og solistensemblet dirigeres af Helmut Imig. Alle film bliver introduceret af kendte personer fra filmens verden.

Hvis man holder af film og specielt de store film fra Weimarertiden, så skal man nok gå hen og se mindst en af filmene. Det med at musikken er live, betyder altså også mere end man tror. Jeg har oplevet det et par gange i Symfonien i Aalborg, bl.a. en Chaplin film. Det var overraskende godt. Hvis vejret så også arter sig, bliver drt nogle flotte sftener med film på Museumsinsel.

Læs mere om tidspunkter og om filmene på hjemmesiden for eventen http://ufa-filmnaechte.de/

PS UFA, hvad er det nu drt er? Se Wikipedia

Skriv gerne en kommentar