Udsalg i Berlin

Til en ferie hører også en god gang shopping. Især her omkring udsalgstid, for i januar er der også udsalg i Berlin. Det hedder med den søde tyske forkortelse WSV, som står for Winterschlussverkauf.

Tidligere var sådan noget reguleret, så det begyndte og sluttede på nøje fastlagte datoer. Det er det ikke mere, men der er anbefaling fra brancherne om at lade udsalget begynde den 25. januar, så nu er det nok netop gået igang mange steder. Så det er altså bare at holde øje med om der er udsalg i butikkerne, hvor I er.

Det kan nok være en god idé at søge de store butikker og shoppingcentre som Mall of Berlin, Europacenter, KaDeWe, Karstadt og flere andre. Steder hvor flere firmaer og mærker er repræsenteret, så der er en masse at vælge imellem.

Ekstra tip: Et måske lidt overset shopping center er Friedrichstadt Passagen. Her er der temmelig flot interiør og levende pianomusik til kaffen eller frokosten i caféen. Det ser ud til at Friedrichstadt Passagen er kommet til at hedde The Q, og at der er en ny hjemmeside undervej. I får linket til den her, men der er ikke meget info. Se hellere mere på berlin.de’s side om Friedrichstadt Passagen.

Foto: Kirsten Andersen
Foto: Kirsten Andersen

Skriv gerne en kommentar