Tango i Berlin

Skal I holde påskeferie i Berlin? Og kan I lide tango-musik?

Så skal I gå til koncerten i Philharmoniens Kammermusiksal den 31. marts kl. 15.

Det er Cantango Berlin, som præsenterer Easter Tango Festival Berlin. I kan købe billetter via Classictic.com, som ligger her på siden i højre sidepanel.

Der er ikke så forfældeligt meget at finde om Easter Tango Festival, når man googler det – som det så usmukt hedder. Men en søgning leder ret hurtigt til YouTube, hvor man kan se optagelser fra tidligere Easter Tango Festival-koncerter i Philharmonie. Her ser det ud til, at der også er opvisning af dans.

Det er den klassiske argentinske tango, der er på programmet – det er i al fald hvad jeg skønner med den – indrømmet, begrænsede – viden jeg har om emnet.

Men musikken den kan jeg lide, og den alene kunne få mig til at tage til koncerten. Har man set filmen En duft af kvinde med Al Pacino, så vil man aldrig glemme scenen, hvor han danser tango med den unge kvinde på restauranten. Det var flot, smægtende og sensuelt. Musikken og dansen til den koncert ser ud til at være i samme stil.

Se indslag på YouTube

Gå til Classictic for at købe billetter.

Skriv gerne en kommentar