Sidste halvleg!

image

Nej, jeg kan da nok ikke helt holde, hvad jeg lovede, at det ikke skal handle om fodbold og VM i dag.

For hvis der skal være tip til jer i Berlin i dag, så skal det også nok være, at I kan være med til at hylde det tyske landshold ved Brandenburger Tor – eller at I kan undgå det, hvis det ikke er det, I går op i.

Det er nemlig også sådan, at der er forsinkelse i forhold til de oplysninger, der kom i går, for tidspunktet på landsholdets ankomst. Særflyet med verdensmestrene er blevet forsinket, så det først lander ved 10-tiden i Tegel. Det betyder, at hele programmet bliver forsinket.

Læs artikel i Tagsspiegel og følg med i Tagesspiegels live blog, eller følg med på Twitter, f.eks. på https://mobile.twitter.com/bzberlin

Skulle nogen have lyst til at følge det her hjemmefra – som f.eks. jeg – så bliver modtagelsen og hyldesten sendt direkte på ZDF og ARD.

Hyldesten skulle blive ganske kort, men Klaus Wowereit skal da lige sige nogle ord til gutterne, der efter seancen kører væk igen og tager hjem til sig selv hver især.

I morgen holder vi helt fodboldfri!

P.S. Hvis I gerne vil have andre tips til fx udstillinger, koncerter, shopping osv – så kig under de respektive faner her på siden, der er mange tips at finde.

Skriv gerne en kommentar