Sæsonstart-fest i Komische Oper i dag

For at fejre åbningen af den nye sæson inviterer Komische Oper i dag til fest for børn og deres familier.

Festlighederne er bygget op over forestillingen Schneewittchen und die 77 Zwerge, som er en børneopera, der får premiere den 1. november.

Der bliver dagen igennem spillet koncerter med de forskellige ensembler og solister fra operaen ligesom børnekoret også viser, hvad de kan.

Publikum kan prøve operakostumer og prøve at blive sminket til en forestilling og komme på scenen. Der er oplæsning af eventyr, musikalsk modeshow, børnecirkus (udendørs) og rundvisninger i operaen.

Det hele begynder kl. 10 og det er gratis at være med til. Hvis man vil til en af forestillingerne i den store sal (kl. 11, 12.30 og 14), skal man have en siddeplads. Så skal man gå til billetlugen og få en billet – stadig gratis.

Se mere om dagens program på Komische Opers hjemmeside – hvor i også kan se programmet for den kommende sæson.

Se trailer for sæsonprogram

Skriv gerne en kommentar