Play Nordic i Felleshus

I går fik jeg nyhedsbrev fra Nordische Botschaften og blev mindet om festivalen Play Nordic, som finder sted for tiden i Felleshus.

Indtil 1. oktober præsenteres design, musik, litteratur, film m.m. fra de nordiske lande. Man kan også nyde en kop kvalitetskaffe eller en god øl i Olso Kaffebar Pop up Café. Udover at være underholdende skal festivalen fremme kulturudveksling og handel mellem Tyskland og de nordiske lande.

Men masser af underholdning er der. F.eks. vises i aften filmen om Gasolin, i morgen kl. 17 er der en guidet tur i udstillingerne (på tysk), den 29.-30 august introducerer Musikkbyen Oslo og ULTIMA Oslo til Olso’s musikscene, som skulle være det sted i Skandinavisen, hvor der sker mest på musikfronten lige nu.

På udstillingssiden kan man glæde sig over Mette Tronvolls udstilling med portrætter af Dronning Sonja, optaget ved Verdens Ende.

Den 9. august ville Tove Jansson, forfatter til Mumitroldene være fyldt 100 år. I den anledning holdes et arrangement, hvor en ny biografi om forfatteren præsenteres, der vises film og der er oplæsning. Det er gratis at deltage, men det kræver tilmelding, se mere her.

Læs mere om hele festivalen på http://www.play-nordic.com/

Skriv gerne en kommentar