Ping Pong i Berlin

I dagene 27.-31. januar er der German Open i bordtennis i Berlin. Det foregår i Max-Schmeling-Halle.

Her er der mulighed for at se bordtennis i topklasse. Store tyske navne som Dimitrij Ovtcharov og Timo Boll samt mesterspillere fra andre lande kommer til Berlin og spiller om mesterskabet i German Open. Titelindehaveren Ma Long fra Kina kommer selvfølgelig også og forsvarer titlen.

Hvis man selv er udøvende, eller man bare har interesse for sporten, er det altid interessant at se på dygtige sportsfolk. Måske kan man også aflure dem nogle tricks. Den 27. og 28. januar er der gratis adgang til turneringen. Fra den 29. skal man købe billet, og det er ikke særlig dyrt. Der er billetter ned til 5€.

Se mere om German Open i bordtennis og billetkøb på Max-Schmeling-Halles hjemmeside.

Skriv gerne en kommentar