Her i oktober er det 50 år siden, at Philharmonie Berlin stod færdig. Arkitekten for bygningen er Hans Scharoun og hans konstruktion af koncertsalen var epokegørende og blev forbillede for mange koncertsale i hele verden.
Også bygningens ydre er meget karakteristisk både i sin form og den særprægede cirkus-telt-lignende tagkonstruktion. Og nu skal jeg ikke kaste mig ud i en længere arkitektonisk udredning. Det har vi jo Rikke til her på berlin-nyt. Men jeg kan da sige, hvad jeg har læst mig til, nemlig at bygningen ikke bare lige blev accepteret fra begyndelsen – sådan som det ofte er, når der kommer nyt helt nyt. Nu er den blevet et af Berlins vartegn ligesom dens “beboere” Berliner Philharmonikerne har været det i endnu flere år.
På Philharmonie Berlins hjemmeside kan man i anledning af jubilæet læse og se billeder både om husets historie og orkestrets historie. Prøv også at se videoen, hvor tidligere cellist i orkestret, Rudolf Weinsheimer, fortæller om planerne og byggeriet af koncerthuset, om åbningskoncerten, og om hvordan der er blevet arbejdet med akustikken i salen. Musikeren fortæller til slut med blanke øjne om den koncert, som spontant blev arrangeret i forbindelse med murens fald. Orkestret spillede for 2000 DDR borgere og ” Ich muss sagen, wir haben alle geheult…” (vi græd allesammen), siger han. Philharmonien lå jo der ved ingenmandsland og man havde nok drømt om, at den skulle blive det, som Karajan ønskede ved nedlæggelsen af grundstenen i 1960, “Die Philharmonie für Harmonie und Frieden unter den Menschen” (Philharmoni for fred og harmoni blandt mennesker).
I anledning af jubilæet kan alle nu gratis se jubilæumskoncerten i Digital Concert Hall – prøv det!
Hvis I vil i den rigtige koncertsal, så kan I i dag høre pianist Marc-André Hamelin spille sin egen musik og musik af Liszt, Janácek og Ravel i Kammermusiksaal. Der er i skrivende stund 82 billetter tilbage – så det skulle nok kunne lade sig gøre at få en billet i aften.