Nytår i Berlin

Ja, så skal vi snart til det igen: Jul og Nytår. Og mon ikke der er mange, der ligesom jeg går og drømmer om engang at fejre nytårsaften i Berlin? Det har aldrig rigtig passet med, at jeg kunne være der på det tidspunkt, men en gang vil jeg prøve det.

Der er som i alle andre store byer arrangeret stor nytårsfest, som byens borgere og turister kan deltage i. I Berlin er den største nytårsfest den ved Brandenburger Tor. Ja det er vel så stort et arrangement, at det foregår helt hen til Siegessäule. Der er underholdning aftenen igennem og selvfølgelig et kæmpe fyrværkeri ved årsskiftet. Læs mere om nytårsfesten ved Brandenburger Tor på hjemmesiden Silvester in Berlin.

Men der er selvfølgelig en mængde arrangementer med nytårsfester rundt om i byen – på hoteller og i restauranter. Det vil være umuligt at nævne det her. Derfor henviser jeg til websiden  http://www.berliner-silvester.de/. Her kan I også læse om divers nytårsforestillinger og -koncerter. Bl.a. er der to nytårskoncerter i Berliner Dom på selve nytårsaften og senere nytårsgudstjeneste. Men kig selv ind på siden og vælg jeres sted at fejre nytårsaften i Berlin.

Skriv gerne en kommentar