Det sker i Berlin – Opdateres hver dag! 

Facebook Twitter Google Maps E-mail RSS
Home Arkitektur Nyt indkøbscenter ved fjernsynstårnet
formats

Nyt indkøbscenter ved fjernsynstårnet

Selv om det ikke er så længe siden et stort indkøbscenter åbnede i Berlin (Alexa Shopping Centre, Grunerstraβe 20, 10179 Berlin-Mitte) lige ved Alexanderplatz, så vil der i dette forår blive taget de første spadestik til et nyt indkøbscenter. ”Alea 101” bliver bygger lige ved fjernsynstårnet og Bahnhof Alexanderplatz, på hjørnet af Gontarstraβe og Rathausstraβe. Firmaet bag det nye indkøbscenter (C&A) har tidligere drevet et stormagasin på dette sted. I 1911 blev det bygget og revet ned igen i 1950. Igen sker der det i Berlin, at bygninger der fandtes før 2. verdenskrig, genopstår der hvor de tidligere lå. Det er altså 101 år siden at det første byggeri blev færdigt – deraf navnet ”Alea 101” på det nye indkøbscenter. Alea betyder terning på latin.

”Alea 101” bliver 30 meter højt (4 etager) og vil stå færdig om 2 år. Hvilke butikker der vil blive i det nye center er endnu ikke på plads. Lige nu findes der græsplæner, træer og bænke på det sted hvor der nu skal bygges. Så dette lille grønne område vil forsvinde.

Det er ”Berliner Zeitung” der torsdag den 12. januar skev om dette nye byggeri.

Kommentarer slået fra.
© berlin-nyt.dk