Jeg ved ikke præcis hvor mange gange Tom Kristensen har været i Berlin, men hans fabelagtige digt ”Nat i Berlin” (bragt i ”Fribytterdrømme” fra 1921) er i hvert inspireret af hans besøg i byen lige omkring 1918-1920. Digtet har inspireret duoen ”Nordstrøm” der på deres CD ”Dagdrømmer” fra 2006 lavede ørehænger-hittet ”Berlin”. Duoen har i flere udtalelser
bekræftet at de er blevet meget inspireret af Tom Kristensens digt.
Måske burde du også finde frem til gruppen ”Glimtvis” der i 1988 udgav en CD med samme navn som gruppen, hvor der findes en hæsblæsende udgave af det originale digt ”Nat i Berlin”. Her mærkes byens puls, forfatterens længsler, angst, erotikken og alle drømmene. På denne CD kan du også lytte til Tom Kristensen hvor han selv læser digte og fortæller. CD’en er udsolgt, men findes på flere biblioteker i Danmark.
Tom Kristensen skriver ekspressionistisk og er meget optaget af storbyens liv. Både i København og i Berlin. “Nat i Berlin” passer fint ind her: I 1920’erne og 1930’erne var Postdamer Platz den mest trafikerede plads i Europa – fyldt med sporvogne, biler, hestevogne, cyklister og gående. Et sted med mange forlystelser, teatre, spillesteder, restauranter m.v. Og så tænker jeg på, hvordan pladsen så ud op til Murens fald i 1989. Øde, trist, grå, angstfyldt og trøsteløs – nærmest som en ørken. Og nu er der sandelig blevet liv igen på pladsen og fyldt med spændende arkitektur.
Tom Kristensens store roman ”Hærværk” (1930) har også en tilknytning til Berlin, idet hovedpersonen Ole Jastrau flere gange er på vej til Berlin. Men kommer han afsted? Dør han? Slutningen er ret åben ….
Så prøv at læse: Madeline Rundsten (f. 1975 i København) ”Berlinerluft”, forlaget MillennivM 2009. Roman om Ole Jastraus periode i Berlin 1930-1939, 359 sider. Jastrau bliver privatsekretær for økonomiprofessor Julius Geberhardt og oplever Berlin gennem 1930’erne. Der er mange detaljer fra byen og flere historiske personer medvirker, men det er og bliver en roman.
Som det storbymenneske som Tom Kristensen var, kunne der også være mange fristelser – jf. ”Hærværk”. Så hans sidste kone – Ingeborg Weber (kaldet ”Bosse”, 1904-1993), får ham trukket væk fra København og til Thurø ved Svendborg Sund. Det sker i 1946 og han levede her til sin død i 1974. ”Bosse” var datter af en lokal stormand – plantageejeren Sophus Weber. Tom Kristensen og ”Bosse” flyttede ind i huset ”Torelore”, som forfatteren Karin Michaëlis (1872-1950) havde ejet. Huset kan ikke ligge smukkere – grunden går helt ned til Svendborg Sund og udsigten er fantastisk. ”Bosse” havde sin datter – Sinnet Liljestrøm – med i indflytningen. Hun lever endnu og du kan – hvis du er heldig – møde hende på Thurø. Hun har fået bygget et mindre hus – lige ved siden af ”Torelore”. Hun fortæller gerne om sin mor og om Tom Kristensen – en stedfar hun var virkelig glad for og holdt af – og han tog sig meget af hende, bl.a med historier, rejseberetninger og fortællinger.
Tom Kristensen opsøgte gerne flere forskellige værtshuse i Svendborg og der lever stadig mennesker der kan huske ham. Han er æresborger på Thurø og i Svendborg. På Thurø Bibliotek findes en lille mindestue om ham (se mere på www.thuroarkiv.dk). Han ligger begravet på Thurø Kirkegård, med en smuk udsigt over vandet. På den voldsomme gravsten står: ” Bøjer jeg så dybt som jeg kan – vokser min verden sig stor”.
Er du på disse kanter så besøg også den lille Thurø Kirke, der indeholder en smuk glasmosaik af Sven Havsteen-Mikkelsen (1912-1999) kaldet ”Tunger som af ild”.
Og ”Torelore”? Dette navn fandt Karin Michaëlis på. Navnet stammer fra et ønskerige, noget a la ”Camelot”. En gammel myte der fortaber sig i de keltiske tåger ….
Er du interesseret i Tom Kristensen, hans liv for forfatterskab, så læs Jens Andersens (født 1955) fine bog ”Dansende Stjerne” fra 1993.
Sådan kom jeg fra ”Nat i Berlin” til Toms grav på Thurø.
