Mendelssohn-Remise. Museum om Mendelssohn’erne i Berlin

Filosoffen Moses Mendelssohn havde stor betydning for jøderne og for den tyske oplysningstid. Han banede vejen “ud af ghettoen” og for assimilation. Han stod model til Lessings Nathan der Weise, der anså alle religioner som ligeberettigede.

Mendelssohnernes historie fortælles på museet Mendelssohn-Remise i Jägerstrasse, hvor familiens bankvirksomhed – den største bank i Berlin dengang – tidligere lå. Igen lægger nazismens sorte skygge sig ind over fortællingen, for som det fortælles på hjemmesiden, bliver banket likvideret i 1938. Det betyder jo nok at nazisterne stjal alle pengene. Men indtil da drev familien her en virksomhed, men indtil da drev Mendelssohn-familien en virksomhed, som skulle få stor betydning i Berlin – især på grund af den økonomske støtte, som familien gav til kultur, sundhedsvæsen og velgørende formål. Komponisten Felix Mendessohn Bartholdy er barnebarn til Moses Mendelssohn.

Læs mere om Mendelssohn-Remise på hjemmesiden, som jeg linker til nedenfor. Det er en meget informativ hjemmeside, der også har en engelsk version. Museet har helt i familiens ånd også musikalske arrangementer. Der er f.eks. koncert i aften, hvor man kan høre wiener-klassisik på historiske instrumenter. Museet arrangerer også byvandringer med Mendessohn familien som tema. Se på hjemmesiden under Veranstaltungen, der er mange arrangementer.

Mendelssohn-Remise’s hjemmeside

Skriv gerne en kommentar