Med toget til Berlin

Vil man hellere blive på landjorden og i ro og mag blive transporteret frem til den flotte Hauptbahnhof, så har DSB og DB (Deutsche Bahn) også nogle rigtig gode tilbud, især hvis man er ude i god tid. DSB kører til Hamburg, hvor man skifter til det tyske ICE, som kører direkte til Berlin Hauptbahnhof – det er meget behageligt og komfortabelt.

Nyd den flotte banegård, hvor der er skinner og perroner i 3 etager. Her er også mange flotte butikker af alle slags, restauranter og flere bagerforretninger, hvor man kan købe en dejlig madpakke til turen hjem.  Supermarkedet Kaiser har en afdeling på banegården, så man lige kan købe det mest nødvendige proviant inden man kommer frem til sin feriebolig. Turistinfo har også en stor afdeling på banegården, hvor man kan købe sit Berlin Welcome Card straks ved ankomsten – eller købe de sidste souvenirs med hjem, når det går den vej.

Nu er det i øvrigt muligt at bestille togbilletterne til Berlin på nettet – og det kan I gøre både fra DB’s hjemmeside og fra DSB’s hjemmeside.

Skriv gerne en kommentar