Max Raabe og Palastorchester i Admiralspalast

I dag får I et tip mere til en koncert i Admiralspalast. Som jeg skrev i går, så jeg for tre år siden Max Raabe og Palastorchester i Admiralpalast. Det var en uforglemmlig oplevelse. Jeg så den sammen med to af mine meget gode venner, og det er noget vi ofte vender tilbage til og mindes ved at lægge CDen på  …Du du dudl du Du…

Fra i overmorgen og frem til 24. November spiller Max Raabe og Palastorchester i Admiralspalast. Hvis I er i Berlin i de dage, så gå ind og hør dem. Det vil I aldrig glemme. Raabe og orkestret leverer sang og musik i høj kvalitet, tilsat et skvæt godt humør og har sin helt egen stil. Orkestret er kendt for at genoplive og videreføre den elegante og vittige revy og schlager musik fra 1920erne og 1930erne samt swingmusikken fra 1940erne og 1950erne. Men netop også at videreføre. For de spiller ikke blot disse melodier, de tilfører orkestrets helt specielle stil og sound. Noget de er kendt for verden over.

Men programmet i Admiralspalast denne gang er sange fra Max Raabes samarbejde med Annette Humpe. Den første CD, der kom ud af det samarbejde, hed Küssen kann man nicht alleine (man kan ikke kysse alene) og den anden hed Für Frauen ist das kein Problem (for kvinder er det ikke noget problem). Sidstnævnte CD fik jeg foræret af en meget god musikven, jeg har, straks efter at den udkom. Og jeg må sige, at jeg godt kan forstå de gode anmeldelser og den gode modtagelse Annette Humpe og Max Raabes samarbejde har fået. Sikke nogle tekster, der er og musikken, der er komponeret til dem, passer perfekt og er lige så elegant, som den stil orkestret er kendt for. Her et uddrag af titelsangen – og det bliver på tysk, skal det oversættes, må I have ordbogen frem, hvis I ikke er stærke i det tyske (undskyld)

…Sie schwingen Reden im Parlament,
Reiten durch den Orient
Und leiten ein Raumstation im All.
Zähmen Tiger, werfen Messer,
Wissen immer alles besser,
Hol’n im Frauenfussball den Pokal.
Schlaflied singen, Fallschirm springen,
Gewichte heben, Pflaster  kleben,
In Turnschuh’n oder auf Plateau.
Männer verführ’n, bestellen und stornier’n
Tanzen nachts bis es kracht.
Unde morgens sowieso: Bauch, Beine Po

Det er meget vittigt og ironisk, men også en erkendelse af, at for kvinder er det altså ikke noget problem 🙂 Forestil jer Max Raabes ekvilibristiske sang og udtale og en lækker musikalsk ledsagelse.

Læs mere på Admiralspalasts hjemmeside  og Palastorchesters hjemmeside her kan I også høre eksempler på musikken og se videoer.

Skriv gerne en kommentar