Lunchkoncert i Philharmonie

I dag er der igen Lunchkoncert i Philharmonie. Som altid begynder koncerten kl. 13, men kom tidligt for at få en god plads. Lunch koncerterne er gratis, og de plejer at trække mange mennesker til.

Det er i dag musik for strygesekstet, nemlig Arnold Schönbergs Verklärte Nacht og Brahms’ Strygesekstet nr. 2 i g-dur. Musikerne er Cornelia Gardemann, violin – Christoph von der Nehmer, violin, Julia Gardemann, viola, Martin von der Nehmer, viola og Martin Menking og Knut Weber, cello.

Koncerterne er også tænkt som en frokostpause med underholdning, så det er muligt at købe mad i baren. Se mere på Philharmonies hjemmeside

Her skriver de som bemærkning, at koncerterne er for alle, men at de ikke er målrettet til børn, hvorfor forældre af hensyn til de optrædende kunstnere bør overveje, om deres børn har lyst til at sidde stille og overvære en koncert i 45 min.

Sådan en koncert er en rigtig dejlig pause på en sightseeing-dag i Berlin, som man skal tage med, hvis man holder af musik.

Skriv gerne en kommentar