Hvor finder I Berlins bedste is?

Hjemmesiden berlin.de anbefaler en række – ja hvad skal man nu kalde det på dansk – Eisdielen. I gamle dage hed det Ismejeri, men det er nok ikke lige ordet. Iskiosk vil nok være for povert, da det faktisk er små restauranter, hvor de selv fabrikerer deres is, og det virkelig er kvalitetsis. Jeg vil kalde det for isbarer. Se link til isbar-listen på linket til sidst i teksten.

Ca. 20 is-barer bliver nøje beskrevet med hensyn til isens kvalitet, om der f.eks. er tilsat konserveringstoffer, om de har soja-is osv., de mange forskellige slags man kan få det pågældende sted, prisen for 1 kugle, om man kan sidde ned og nyde sin is, hvor mange siddepladser der er og selvfølgelig adresse (med bykort) og åbningstider.

Jeg vil tilføje Tigertörtchens is med hjemmebagte vafler. Skulle vejret ikke være til is, så smag en af Tigertörtchens mange, flotte og lækre mini-cup-cakes. Tigertörtchen ligger i den charmerende bydel Nikolaiviertel, som i finder lige ved Rotes Rathaus.

Listen over isbarer er opdelt i forhold til bydele, så man hurtigt kan finde sin nærmeste isbar.

Berlin.de’s liste over Berlins bedste is

http://www.tigertoertchen.de/

Skriv gerne en kommentar