Frederik den store og …….bl.a. kartoflen

Som tidligere nævnt her på siden er det i år 300 året for Frederik den stores fødsel. Det fejres med udstillinger, koncerter, teaterforestillinger, film, bogudgivelser m.m.

Jeg har fundet en side på rbb-online, hvor der er en oversigt over det væld af begivenhederne i anledning af jubilæumsåret. Jeg skulle så prøve om der var noget om det med kartoflen. Det siges jo, at det var Frederik den store, der lærte tyskerne at spise kartofler. Og sørme om ikke der ligger en lille film på godt 3 min. om det emne. På HBPG (Haus der Brandenburgisch Preussischen Geschichte) forberedes en udstillingen König und Kartoffel. En af museets medarbejdere fortæller, hvorfor det havde så stor betydning, at Frederik den store befalede folket at dyrke kartofler. Kartoffelhøsten er imodsætning til kornhøsten ikke så afhængig af, om det er er våd sommer. Og i kritiske tider kan kartoflen være tilstrækkelig næring til menneskets overlevelse. Udstillingen vises fra 20. juli til 28. oktober.

I filmen hører vi også om en bog, der er udgivet om Frederik den stores spisevaner. Han spiste vist ikke selv så mange kartoftler!

….og så ser vi, at der bliver lagt en kartoffel på Frederiks grav. Den er altså god nok!

Hvis I har lyst til at vide noget mere om hvad der sker i anledning af Frederik den stores jubilæumsår, så kig ind på rbb-onlines side om emnet. Vær opmærksom på quizzen, hvor I kan vinde et ophold i Potsdam med adgang til nogle af udstillingerne.

rbb-online om Friedrich der Grosse

König und Kartoffel på HBPG

Skriv gerne en kommentar