Forårstegn i Berlin

I går morges hørte jeg på Berliner Rundfunk, hvordan weekenden med solskin og varmegrader havde lokket Berlinerne ud i byens parker, hvor hver eneneste bænk var optaget af folk, som sad salige med ansigtet vendt mod solen.

På vejrudsigten kan jeg se, at i resten af denne uge ligger temperaturerne på 10 grader og derover. Det lyder vel nok dejligt for Berlinerne og alle turisterne.  Der er ikke noget så skønt som at opleve, når byen vågner af sit vinterhi. Fortovscaféerne bliver befolket igen, og springvandene springer igen. Det sidstnævnte må vi nok vente lidt med endnu, men vi kan da godt tage glæderne på forskud, nu hvor vi kan mærke at den tid kommer.

Så kommer også tiden, hvor det er godt at komme ud i byens mange parker og gå en tur i den friske luft. Derfor får I her linket til berlin.de’s side om parker og haver i Berlin.

Vær også opmærksom på Britzer Gartens Tulipanshow når den tid kommer, hvor tusindvis af parkens tulipaner af alskens sorter og farver springer ud. Jeg var der for et par år siden, og det kan I læse om her.

image
Tulipanshov i Britzer Garten

Skriv gerne en kommentar