Den nye lufthavn i Berlin ….mens vi venter.

For nylig var vi samlet nogle studenterkammerater. Det gør vi to gange om året, og det er altid nogle gode dage.

I år talte vi om, at et af vore fremtidige møder godt kunne foregå i Berlin. Og så faldt talen også på den nye lufthavn, om den måske er færdig til næste år. Se, det er jo ikke godt at vide, for det har virkelig trukket ud med den. Men lad os håbe, at NÅR den bliver færdig, så er alt også i orden. Mon ikke, det bliver det?

Jeg var inde på hjemmesiden for den nye BER Flughafen Berlin Brandenburg, og der er så vidt jeg kan se, ikke angivet noget som helst om, hvornår den nu åbner. Men det havde været meningen, at den skulle åbne her i efteråret. Det er jo så ikke sket. På den tyske Wikipedia om lufthavnen står der, at der i oktober eller november i år skulle komme en ny termin for åbningsdatoen. Det bliver interessant at se.

Men nu er det jo ikke sådan, at man ikke kan flyve til Berlin, fordi den lufthavn ikke er åbnet endnu. Man kan flyve til Tegel og Schöneberg lufthavnene. Så vi skal nok få vores studentermøde i Berlin engang. Og det gode ved, at lufthavnen ikke er færdig, er at der er noget, som hedder Erlebnis BER. At man kan opleve den nye lufthavn. Man kan komme med på forskellige rundvisninger. Med bus, på cykel, tur for børn, tur om natten osv.

Læs om det hele på BER’s hjemmeside.

Hvis I er nysgerrige nok, kan I jo kigge ZDF’s udsendelse om sagen “udsættelse af åbningen” – video fra YouTube

Skriv gerne en kommentar