Den lange museumsnat for 33. gang

Den 31. august er der igen længe åbent på museerne i Berlin. Helt til kl. 2 om natten. Det er Lange Nacht der Museen.

Når jeg skriver om det allerede i dag, så er det fordi billetsalget begyndte i går. Billetter kan købes på museerne, som er med i den lange nat, i turistsinfo-butikkerne og der, hvor man køber billet til den offentlige trafik. Billetten gælder nemlig samtidig til tog, busser, U- og S-bahn samt til de shuttle busser, der kører mellem museerne.

Hvis I ved, at I er i Berlin den 31. august og har besluttet jer for at prøve at deltage i museernes lange nat, så kan I med fordel allerede nu gå ind på hjemmesiden Lange Nacht der Museen og kigge på program og foreslåede ruter.

Temaet for denne lange nat er Junge Wilde & Alte Meister (unge vilde og gamle mestre). Det er jo et tema med muligheder i. Unge kunstnere, der forholder sig til gamle mestre. Der er tale om noget grafitti, der er et nyt skateboard museum, men også museet for punkbandet Ramones er med – de har jo også været unge engang.

Læs mere på Lange Nacht der Museen.

Skriv gerne en kommentar