Home » Archive for category "historie"

Archive for the ‘historie’ Category:


Historisk sejltur via Spree og Landwehrkanal

Published by in Attraktion, Guidede ture, historie, Rundvisning, Turist on februar 18th, 2012 | Kommentarer slået fra

I Berlin har du mulighed for at sejle rundt og se på nye og gamle seværdigheder. Ja – det kan du i mange storbyer der har en eller flere floder, men den tur jeg vil anbefale er lang, smuk og spændende.

Afgang med selskabet Stern und Kreis’ skib lige ved Bhf. Fridrichstraβe (i det tidligere Østberlin), så det er nemt at komme til afgangsstedet (med U- eller S-bahn). Afgangen er kl. 18:30 og skibet er tilbage kl. 21:50. Prisen er 20 € og der er mulighed for at købe mad og drikkevarer under turen (lige fra pølser, supper og til mere fyldige retter). Og der er en ganske fin guide på turen. Turen går forbi Museumsinsel, Berliner Dom og DDR-museet, Nikolaiviertel, gennem Mûhlendammschleuse, forbi Fischerinsel, under Jannowitzbrücke, fordi Ostbahnhof og sports- og musikhallen 02, forbi East Side Gallery, under den smukke Oberbaumbrücke, se kæmpestatuen midt i Spree (”Molecule Man” af den amerikanske billedhugger Jonathan Borofsky (født 1942), 30 meter høj) og så vender skibet ud for Treptower Park.

Tilbage ad Landwehrkanal,  på styrbordsside Görlitzer Park (tidligere Vestberlin) med det tidligere Østberlin på bagbordsside, under mange små broer hvor du skal passe på hovedet. Under broerne ved Hallesches Tor, et kig mod Potsdamer Platz og hovedbiblioteket. Så under Corneliusbrücke hvor det er muligt at få et blik af Bauhaus Museet og nu ind gennem Tiergarten med Zoologischer Garten til bagbords. Så endnu en sluse (Unterschleuse) og så vender skibet igen lige ved Schloss Charlottenburg. Tilbage igen ad Spree og forbi Bellevue Schloβ, Tiergarten, Haus der Kulturen der Welt, Kanzleramt, Rigsdagen med glaskuplen og efter 3 timer og 20 minutter er du tilbage ved Bhf. Fridrichstraβe.

Du får virkelig set Berlin på en rar og afslappende måde og med en guide der bare har styr på alt hvad du kommer forbi. En dejlig forårs- eller en sommeraften er det bare alle tiders tur. Der er mange andre (kortere og længere) sejlture i Berlin, men den her er noget særligt.

I 2012 sejles denne tur fra 31. marts til 21. april; fra 28. april til 7. oktober og så igen fra 12. til 27. oktober. Min tur fandt sted i juni 2010 med det gode skib ”Pankow”.

Se mere på www.sternundkreis.de



Ein Mann will nach oben

Published by in Film, historie, Litteratur on februar 8th, 2012 | Kommentarer slået fra

TV-serien over Hans Falladas roman hed på dansk “En mands stræben”, og det må havde været sidst i 1970′erne, den blev sendt. Jeg kan huske, den gjorde stort indtryk på mig dengang, senere købte jeg bogen på tysk.

For få år siden købte jeg TV-serien på DVD engang jeg var i Berlin, jeg tror det var i KaDeWe. Nu er jeg lige gået i gang med at se den igen. Romanen og dermed serien foregår i Berlin fra 1909 til 1925 og den giver et rigtigt godt tidsbillede. Hvert af de 13 afsnit indledes med gamle filmklip fra Berlin, hvor vi bl.a. ser Siegessäule før den blev flyttet og med kun tre “etager”. Serien kan sammenlignes med Matador både hvad indhold og kvalitet angår. Rollerne som Karl Siebrecht og Rieke Busch spilles af  Mathieu Carrière og  Ursela Monn - links til Wikepedia.

Handlingen superkort fortalt: Den 16-årige Karl beslutter at rejse til Berlin og prøve lykken, da hans far er død og han dermed bliver forældreløs. På vej i toget møder han den endnu yngre Rieke fra Berlin. Hun må samtidig med at hun passer sin skole sørge for sin alkoholiske fader og sin lillesøster, her er moderen død. Karl kommer med hjem til Rieke og bliver indlogeret hos en nabokone, men holder sig ellers til Riekes familie. Rieke er en rigtig gæv pige med røde fletninger og hun kan klare meget mere end nogen 15 årig på vores tid overhovedet kan forestille sig. Og så taler hun berlinerisch, så det er en fornøjelse. Vi følger Karls vej frem i verden og den lille families mange genvordighederne, og vi får samtidig et socialrealistisk portræt af Berlin.

Det er ikke så sært, at Hans Fallada (1893-1947) kunne skrive så troværdigt om tilværelsens genvordigheder. Han kender det fra nærmeste hold.  Jeg hørte lidt om ham i et litteraturprogram på 3Sat en søndag formiddag. Og nu tjekkede jeg lige op på Wikipedia. Jeg skal da lige love for, at han har haft en broget tilværelse. Alkohol og morfinmisbrug, forsøgt dobbelt selvmord med en ven i form af en pistolduel, hvor kun han overlevede, indlagt på psykiatrisk hospital, straffet flere gange for underslæb der skulle dække hans stofmisbrug. Midt i denne forhutlede tilværelse bliver han gift og får fire børn. I 1930′erne begynder hans succes som forfatter og han slår igennem med romanen “Kleiner Mann was nun?”.  I 1944 bliver han endnu engang  indlagt som utilregnelig fordi han under et skænderi med sin kone skyder med en revolver ned i bordet. Herefter gifter han sig med en næsten 30 år yngre kvinde, som også er stofmisbruger. Så er han lige borgmester en tid i den lille by Feldberg inden han flytter tilbage til Berlin, hvor Johannes R. Becher – DDRs kulturminister – tager ham under sine vinger. Kort før sin død i 1947 skriver Fallada en af sine kendteste bøger “Jeder stirbt für sich allein”, som handler om et ægtepar, der deler nazi-fjendtlige postkort ud under nazismen og som blev henrettet i Plötzensee (se Jens’ indlæg om Plötzensee“). Historien er autentisk, og der findes en mindetavle  for ægteparret i Amsterdamer Straße 10 i Berlin-Wedding, hvor de boede. Se det på Googlemap.

Også for Hans Fallada findes der en mindetavle. Den kan man se i  Rudolf-Ditzen-Weg 19, Berlin-Niederschönhausen – tæt på Majakowskiring, hvor DDR-regeringen boede afskærmet for verden. Se det på Googlemap.

TV-serien kan købes på Amazon.de til 26,39 €. Bogen kan købes samme sted, men den er sikkert også oversat til dansk og kan lånes på biblioteket.

Tags:


Trio Ohrenschmalz i NeuKölln

Published by in historie, Musik, Teater on februar 4th, 2012 | Kommentarer slået fra

På berlin.de faldt jeg over Trio Ohrenschmalz. Det er et sjovt navn. Billederne af trioen signalerer 1920′er stil, og det er også det de står for. I aften kl. 20 og i morgen aften kl. 18 kan man opleve Trio Ohrenschmalz i Heimathafen Neukölln. Forestillingen har den lige så sjove titel Zuviel Appeal.

Siden 2009 har teatret Heimathafen Neukölln spillet i en gammel teater- og dansesal i den bydel, der oprindeligt hed Rixdorf og nu hedder Neukölln. Salen stammer helt tilbage fra sidst i 1800-tallet, hvor Rixdorf var et stort forlystelseskvarter. Men i 1911 blev kvarteret omdøbt til Neukölln, fordi Rixdorf var blevet lig med et lidt dårligt rygte. Dansesalen hed Saalbau Neukölln indtil den lukkede sidst i 1960′erne, bl.a. fordi berlinmuren bevirkede, at stedet kom til at ligge meget afsides. Heldigvis blev det reddet fra nedrivning efter murens fald og er senere blevet restaureret. Nu er det i brug som teater/musiksted. Læs mere og se et billede af bygningen på Wikipedia.

Men  i de brølende 1920′ere blomstrede forlystelseskvarteret i Neukölln ligeså meget som Berlin i det hele taget, og da var der også liv og glade dage i Saalbau Neukölln. Det er også denne periode, der er i fokus, når Trio Ohrenschmalz optræder. Jeg har tidligere skrevet  om Max Raabe & Palastorchester og Commedian Harmonists her på berlin-nyt. Trio Ohrenschmalz ligger tæt op ad deres repertoire, men efter en video på deres hjemmeside at bedømme, så har de helt deres egen stil.  Trioen består af tre unge mennesker:  Julius Hassemer (sang), Angelika Feckl (violin) og Stefan Haberfeld (klaver). Linkene går til deres “Triografi” på hjemmesiden. Alle tre har en grundig musikuddannelse fra barnsben og har senere uddannet sig mere bredt, f.eks. indenfor skuespil. Så når de optræder, er der lige så meget skuespil som musik i det. De tilfører 1920′ernes repertoire egne kompositioner, og jeg kan sagtens forestille mig, at en aften med dem er god underholdning, hvis man holder af den genre.

Læs mere om Trio Ohrenschmalz og se, hvordan I får billetter på trioens hjemmeside.

Se Heimathaften Neuköllns hjemmeside.

Læs meget mere om Trio Ohrenschmalz på berlin.de



Friedrich der Grosse Special

Rytterstatuen på Unter den Linden. Foto: Kirsten Andersen

I dag, den 24. januar er det 300 år siden, at Friedrich der Grosse – ham vi kalder Fredrik den store – blev født (1712-1786). I den anledning holdes officiel Festakt i Konzerthaus på Gendarmenmarkt i dag kl. 14.00. Her vil både Regierender Bürgermeister Klaus Wowereit,  Ministerpräsident for Brandenburg Matthias Platzeck og Bundespräsident Wulff tale. Desuden vil Georg Friedrich Prinz von Preußen (tipoldebarn til Kejser Wilhelm II) tale. Den engelske Preussen-ekspert Prof. Dr. Christopher Clark holder foredrag om fødselaren og Staatskapelle Berlin sørger for den musikalske underholdning. Det ser ud, som om det kun er for indbudte gæster, men man kan alligevel kigge med. RBB sender direkte fra festlighederne.

 

Biografi. I Berlins gadebillede møder vi frem for alt Fredrik den Store i form af rytterstatuen på Unter den Linden, hvor han kommer ridende fra Brandeburger Tor mod Alexanderplatz. En udførlig biografi om Fredrik den store kan I finde så mange steder, så det vil jeg lade være op til jer selv (men vil alligevel hviske jer i øret at den tyske Wikipedia har en fremragende artikel om ham). Her skal blot kort nævnes, at han var konge af Preussen 1740-1886, (Preussen var ikke det samme som Tyskland nu, men et fyrstendømme blandt mange i det område, der nu udgør Tyskland). Fredrik den Store var en højst dannet person og var interesseret i filosofi og musik. Han førte et beskedent hof i modsætning til den ødselhed, der var almindeligt hos barokhoffer. Han inviterede personligheder fra Europas oplysningsbevægelse – heriblandt Voltaire –  til sit hof og førte Preussen bort fra enevælden og ind i oplysningstiden.  Under hans regeringsperiode var Preussen f.eks. et af de første fyrstendømmer, som afskaffede tortur og indførte almen skolepligt.  Fredrik den Store var samtidig en hensynsløs statsmand, og bragte med sin krigsførelse landet  i ruin. Men han forstod på en enestående måde også at lede genopbygningen af landet. (kilde: Christoph Parry: Menschen, Werken , Epochen. Eine Einführung in die deutsche Geschichte). Dette er jo alt sammen noget, man nok kan forstå kan være med til at opbygge en myte om en person. Dette mytestof er i Tysklands historie blevet både brugt og misbrugt, bl.a. brugte nazisterne Frederik den Store i deres propaganda.

300 års dagen bliver fejret i Tyskland og ikke mindst i Berlin hele året. Jeg har tidligere været inde på det her på siden.  Det vil være helt umuligt at remse alle arrangementer op, så I får her kun dem, som jeg er stødt på lige nu.

Udstilling. Stiftung Preussische Schlösser und Gärten Berlin-Brandenburg (SPSG) fejrer den gamle med en kæmpe udstilling fra 28. april til 28. oktober – det er nok et af de arrangementer, man skal tage med. Udstillingen vises på Neues Palais i Potsdam – slottet, som Fredrik den Store selv byggede. Over 6000 m² og 70 rum (nogle åbnet for offentligheden for første gang) fortælles om preusserkongen under 12 temaer. Og nu kommer det til at passe med at berlin-nyt.dk drager på studietur lige på det tidspunkt, hvor udstillingen åbner, så det skal vi have med. Og jeg vil i hvert fald hen at se gravstedet og se, om det er rigtigt at der lægges kartofler der for at takke Fredrik for at han udbredte kartoflen i Tyskland…. Læs om udstillingen på SPSG’s hjemmeside og læs om alle arrangementerne på http://friedrich300.eu/

Film og teater. Fra 1.  juni og måneden ud præsenterer Spotlight Musicalproduktion musicalen Friedrich. Mythos und Tragödie. Den spilles i  Metropolis Halle i Babelsberg. Læs mere om musicalen på Spotlight-musical.de. Det vil nok også være en oplevelse at se den. Jeg minder også lige om, at det helt nye dokudrama Friedrich – Ein deutscher König ligger på ARD’s mediatek, hvor man kan se den i sin fulde længde. Og ARD’s hjemmeside har i øvrigt meget materiale om Fredrik den Store i anledning af 300 året. Filmmuseet i Potsdam viser lige nu og indtil 3. marts en udstilling om Fredrik den store i film Der Falsche Fritz. Se http://www.filmmuseum-potsdam.de/html/de/432-0.htm.

Musik. Fredrik den Store var som bekendt også komponist og fløjtespiller. Philharmonie fejrer derfor også fløjtekongen med en koncert i aften  den 24. februar kl. 20. Der spilles værker fra Fredrik den Stores hof og der læses uddrag af hans brevveksling med Voltaire. Det er Berliner Barock Solisten og Akademie für Alte Musik Berlin, der spiller og to af Tysklands bedste skuespillere, Burghart Klaußner og Armin Mueller-Stahl, der læser op og forbinder musikken. I kan købe billetter på Philharmonie Berlins hjemmeside – men I kan også se koncerten hjemme i sofaen, det er en af de koncerter, der bliver transmitteret live – jeg kunne godt finde på at købe en digital koncertbillet. Det kan man gøre på hjemmesiden for The Digital Concert Hall.

Endelig skal jeg nævne at Lange Nacht der Museen den 28. januar selvfølgelig drejer sig helt og holdent om Friedrich der Grosse. Jeg skriver mere om det, men I kan også selv læse om det på Lange Nachts hjemmeside.

I kan jo selv søge videre efter begivenheder i anledning af 300 året – jeg vil tro det bliver svært at komme udenom i Berlin i år. Men det vil vi jo heller ikke… Måske jeg lige skulle nævne, at man kan blive vist rundt i byen af Fred’rik den Store – læs mit tidligere indlæg derom.



Ekstraudgave!! Husk filmen om Friedrich II i ARD i aften

Published by in Film, historie, Museer on januar 16th, 2012 | Kommentarer slået fra

Jens  nævnte lige over for mig, at der kommer en film om Friedrich II på ARD i aften kl. 22.45.

Har nævnt det i indlægget den 7. januar, men vil nu lige nævne om det igen. Det er den dygtige skuespillerinde fra Berlin, Katharina Thalbach, der spiller den gamle Friedrich.

Frederik den store har jo 300 års fødselsdag i år, og nu vi er ved film, vil jeg også gøre opmærksom på en udstilling på filmmuseet i Potsdam. Den handler om Friedrich den store i film gennem tiden. Vises fra 25. januar til 3. marts 2013.

Læs selv mere på Filmuseum Potsdams hjemmeside

Men husk nu filmen i aften!

 

P.S. Erik Nielsen har skrevet til mig og fortalt, at filmen stadig kan ses i ARD’s mediatek på nettet (88 min.): http://www.ardmediathek.de/ard/servlet/content/3517136?documentId=9273698



Stasimuseum Berlin genåbnet

Published by in DDR, historie, Museer, Udstilling on januar 16th, 2012 | Kommentarer slået fra

Efter renovering for 11 millioner Euro blev Stasimuseum Berlin i Lichtenberg genåbnet i går søndag, den 15. januar. Og det blev et tilløbsstykke, fortæller Tagesspiegel.

Stasimuseum Berlin er indrettet i det store bygningskompleks i Normannenstrasse, der husede DDR’s Ministerium für Staatssicherheit (MfS), nærmere betegnet Haus 1, som lidt forvirrende så har adresse i Ruschestr. 103. Jeg besøgte stedet dengang det endnu hed Forschungs- und Gedenkstätte Normannenstraße - og da kunne man som nu bl.a. se Erich Mielkes kontor. Det var dengang (2006) et lidt nødtørftigt indrettet museum, men vældig interessant at se. Erich Mielke var Minister für Staatssicherheit og øverste chef for Stasi, linket er til Wikipedia.

Nu er inventaret renoveret og udstillingerne er mere opdelt i temaer. Det er muligt at bestille omvisninger for grupper uden at skulle betale mere en entréen for det. Det kunne for skoleklasse være et rigtigt godt alternativ (eller supplement) til DDR Museet. På Stasimuseums hjemmeside kan I finde alle oplysninger til, hvor I skal bestille omvisningen.

Det er klart, at for tyskere – og især tidligere DDR-borgere betyder dette museum meget mere end det gør for udenlandske turister. Hvis man selv har levet i diktaturet, har det en mere symbolsk betydning at få adgang til det centrale sted for magtudøvelsen – og et sted som var hermetisk lukket for omverdenen. Der er mange følelser på spil, og det skal man nok tænke på, når man går i udstillingen blandt tyske museumsgæster. Journalisten beskriver det meget fint i sin artikel i Tagesspiegel, hvor han lader det skinne lidt igennem, at nogle af gæsterne på åbningsdagen betragtede udstillingen ret overfladisk og kom med sjove bemærkninger. Indtil de kom til udstillingen, der viste Stasis metoder til udspionering og anholdelse af systemkritiske borgere. Da slap den lystige stemning op. Der er meget at læse rundt omkring på nettet om Stasi, men Stasimuseum er et fornuftigt sted at begynde – fordi det er så autentisk, som det er. Så, læs mere på Stasimuseums hjemmeside

Læsogså  artiklen i Tagesspiegel

 



Flere besøgende i Gedenkstätte Hohenschönhausen

Published by in DDR, historie, Særlige tips on januar 13th, 2012 | Kommentarer slået fra

Tagesspiegel fortæller i en artikel fra 3. januar, at publikum i stadig større tal besøger det tidligere Stasi-fænsel Gedenkstätte Hohenschönhausen. Det er her i dette fængsel, at nogle af de indlende scener i filmen Das Leben der Anderen (2006, instr. af Florian Henckel von Donnersmarck)  er optaget. Hvis I ikke har set den, så se den! Det er en fremragende film.

Hvis I er interesseret i at høre om forholdene i DDR, så skal I besøge stedet – her får i en dyster, men sober beretning om, hvordan diktaturets modstandere blev behandlet. Det er i de fleste tilfælde tidligere fanger, der viser rundt, så det er så tæt på kilden som man kan komme.  Det er klart, at den fortælling man får, er farvet af det menneskes oplevelser og lidelser, men de to gange, jeg har har været med på rundvisning, der må jeg sige, at rundviseren har forstået samtidig at holde det på et sagligt og upersonligt plan. Alligevel var jeg rystet, især efter den første omvisning – og jeg tror netop på grund af den meget saglige og objektive fremstilling. Jeg får faktisk gåsehud bare ved at skriv om det nu.

Når man bliver vist rundt, bliver man i modsætning til på mange andre museer opfordret til at tage billeder – her får vi fortalt om de anonymiserede biler, som bragte fangerne helt ind i fængslet, inden de kom ud af bilen og ikke anede, hvor de var. Desuden til slut et par billeder, der giver lidt at den dystre og tyngede stemning, man føler på turen rundt i fængslet.

Artiklen i Tagesspiegel beretter om et antal på 2,4 millioner besøgende siden stedet åbnede som Gedenkstätte i 1994. Og tallet er altså stadig stigende – især når det handler om det udenlandske publikum. I 2011 var der 35% flere forhåndstilmeldinger til rundvisninger end i 2010, fortæller lederen af Gedenkstätte Hohenschönhausen, Hubertus Knabe i artiklen. Ofte må interesserede gæster afvises, og derfor er en ombygning af stedet i gang, så der bliver bedre mulighed for at modtage et større antal besøgende. Man vil gerne kunne tilbyde rundvisninger i løbet af dagen også til dem, der ikke har bestilt på forhånd. I en af Stasis lagerhaller vil der blive indrettet en stor udstilling, og der vil blive et moderne besøgscenter med lokaler til arrangementer, seminarrum, boghandel og café. Det kan man også sige, at stedet i høj grad mangler nu – dog er der også nu et lille udvalg af bøger og mulighed for at sidde og drikke en kop kaffe.

Det er helt forståeligt at interessen for stedet er stigende, og efter min mening er det godt, at der bruges penge på at gøre stedet mere egnet til at modtage besøgende.

      Fotos: ©Kirsten og Robert B.Andersen

Læs artiklen i Tagesspiegel

Se hjemmesiden for Gedenkstätte Hohenschönhausen

 



En roman om Hotel Adlon

Published by in Film, historie, Litteratur, Mad i Berlin, Turist on januar 12th, 2012 | Kommentarer slået fra

”Unter den Linden nummer 1 – romanen om Hotel Adlon” skrevet af Jürgen Ebertowski (født 1949). Udkommet på tysk i 1997 og på dansk i 1998 (forlaget Modtryk).

På Svendborg Bibliotek findes en dygtig og venlig bibliotekar, som ofte sender mig en mail, når der er kommet en ny bog om Berlin. Sikke en fin service og hjælpsomhed. Og han har virkelig fingeren på pulsen! For nogle år siden gav han mig en melding vedr. ovennævnte roman.

Det er en spændingsroman fra Hitlertidens Berlin med Hotel Adlon og dets husdetektiv i centrum. Der foregår meget i bogen – både kriminelle, politiske og mellemmenneskelige begivenheder. Måske er det ikke den store litteratur, men mange steder og historiske begivenheder beskrives helt fint – så er du optaget af Berlin, så tror jeg du vil nyde bogen.

Lorenz Adlon (1849-1921) var grundlæggeren af Hotel Adlon som åbnede den 23. oktober 1907. Lorenz var ude for en bilulykke ved Brandenburger Tor i 1918 og efterfølgende ville han ikke gå gennem Brandenburger Tor. På denne tid var der trafik igennem porten (både biler, hestevogne, cykler, busser, cyklende og gående – faktisk var det samme tilfældet i nogle år efter Murens fald i 1989, men det er jo en saga blot nu – ingen bilkørsel mere). I 1921 vovede han dog at gå igennem igen, men blev ramt af en bil og døde. Hans søn – Louis Adlon (1907-1947) – var både skuespiller og instruktør i Tyskland og i Hollywood. Louis var en overgang bestyrer for Hotel Adlon. Lorenz’ oldebarn; Percy Adlon (født 1935); er filminstruktør og producer. Han har bl.a. skabet filmen ”Bagdad Café” (”Out of Rosenhain”) fra 1987. ”Bagdad Café” var i 1960’erne en café i byen Bagdad i Arizona (på Route 66). Nu er stedet helt gledet ud i ingenting med sine 1.400 indbyggere og ét enkelt træ. Byen Rosenhein ligger i Sachen – øst for Dresden. Percy har også lavet filmen ”In der Glazvollen Welt des Hotel Adlon” (fra 1996).  Percy og hans kone Elenore har en søn der hedder Felix og på Hotel Kempinski (Kurfüstendamm 27, 10719 Berlin-Charlottenburg. www.kempinski.com ) findes en restaurant ved navn ”Felix”.

Adlon blev kun lidt ødelagt under bombningen af Berlin i slutningen af 2. verdenskrig. Fra januar 1945 blev det indrettet som nød-hospital men brændte ned den 3. maj 1945. Genopført i august 1997. Det var på Adlon at Michael Jackson (1958-2009) i 2008 holdt sin søn ud over en balkon! Prøv lige at spise brunch på Hotel Adlon første nytårsdag, med udsigt til Brandenburger Tor og Pariser Platz!! www.kempinski.com/de/berlinadlon

”Route 66” er et dynamisk sted i Berlin. Adressen er Pariser Straβe 44, 10707 Berlin-Charlottenburg. Stilen er absolut amerikansk fra 1950’erne og 1960’erne. Der kan være fuld fart på, men det er et skægt sted. Benyt bus 249 (mod Grunewald/Roseneck). www.route66diner.de

Så er der vist bundet en sløjfe på den historie ….



En “lille” udflugt fra Berlin

Published by in arkitektur, Attraktion, historie, Julemarked, Turist on januar 9th, 2012 | Kommentarer slået fra

Når du er i Berlin og måske har lyst til en lille udflugt, så kan jeg stærkt anbefale en tur til Dresden. Togturen tager ca. 2 timer og prisen ligger mellem 33 og 38 € for en enkelt voksen, men ofte kan der være rabat f.eks. hvis du tager frem og tilbage samme dag. I sommerperioden kan der tit forekomme gode tilbud. Spørg på stationerne. Og hvis du er i rejsehjørnet, så ligger den smukke by Prag bare 2½ times togkørsel borte. Så Berlin-Dresden-Prag vil være en betagende ferie.

Bilafstande: Berlin-Dresden 200 km; Dresden-Prag 155 km; Berlin-Dresden-Prag 355 km.

Det mest spændende er at se den genopbyggede Frauenkirche, bygget 1726-43 som et barok mesterværk, bombet den 13. februar 1945 hvor også meget af denne smukke by blev ødelagt. I mange, mange år lå kirken som en ruinhob helt op til efter Murens fald. Så blev det besluttet at den smukke kirke skulle genopbygges. Den blev genindviet den 30. oktober 2005 – og resultatet er overvældende og smukt. Adgangen er gratis og der er ofte koncerter i kirken. Flere tyske tv-stationer sender tit både koncerter og gudstjenester fra Frauenkirche. Og så er en sejltur på Elben heller ikke at foragte. Der er også fine julemarkeder i Dresden – faktisk lige siden 1434.

Der er mange smukke bygninger, museer m.v. i Dresden – læs i bøgerne herunder. www.cybersax.de , www.dresdner.nu og www.dresden.de  giver dig en masse oplysninger om begivenheder, udstillinger og kulturen i Dresden og omegn.

”Turen går til Midttyskland”, Politikens Forlag, nyeste udgave 2010

”Weekendferie i Vesteuropa” af Stig Albeck, Schultz Forlag, udsolgt

Hvis du vil opholde dig længere tid i Dresden, så kan følgende anbefales: ADAC Reiseführer: “Dresden und die Sächsische Schweiz”, nyeste udgave 2009

Hvis du er vild med at følge Frauenkirches historie og genopbygning, så må denne bog være noget for dig: “Die Frauenkirche zu Dresden”, Michel Sandstein Verlag Dresden, 2005.

Nå – inden chefredaktøren skælder mig ud for at komme for langt væk fra Berlin, kan jeg anbefale en gratis pdf-bog om Berlin. ”Vi tager til Berlin” af Stig Albeck (født 1969) udgivet 2008. Indeholder ganske mange og gode tips til Berlin, nok mest for dem der ikke har været så mange gange i byen. Gå ind på www.saxo.dk og søg efter bogen, bestil den så (gratis) og så kommer den til dig via din mail-adresse. Bemærk at bogen er på 53 A4-sider, så du skal nok ikke printe den ud på en blækprinter!

Foto: © Jens Nagel, juli 2006

 



Stolpersteine

Published by in Gratis, historie, Turist on januar 8th, 2012 | Kommentarer slået fra

”Hier Wohnte ….” sådan begynder indskriften på Stolpersteine, snublesten eller anstødssten – som du finder i Berlin. Den tyske kunster Gunter Demning (født 1947 i Berlin), begyndte i 1997 (på Maritzplatz i Kreuzberg) at lave brosten påsat en messingplade, hvorpå der stod navn og fødselsår samt hvornår personen pludselig forsvandt fra sit hjem. Stenene er til minde om de mange jøder der blev fjernet fra deres hjem og sendt til de forskellige kz-lejre og fængsler.

Efterhånden er der mange sten rundt i hele Berlin – jeg har ikke kunne finde en samlet oversigt, men bevæg dig rundt i byen og kig ned (det er nok heller ikke meningen at der skal findes et katalog over hvor stenene kan ses). I Groβer Hamburger Straβe findes en hel del (Berlin-Mitte, S-bhf. Hackescher Markt). Det er dog ikke kun i Berlin du finder disse sten, faktisk kan de findes 375 steder – i Tyskland, Østrig, Polen, Ungarn, Tjekkiet og Holland. Over 17.000. I München er flere sten blevet pillet op af myndighederne og lagt på den jødiske kirkegård. Så navnet anstødssten er ikke helt ved siden af ….

[foto: © Jens Nagel, juni 2005]



© berlin-nyt.dk
CyberChimps