Cameron Carpenter i Kino Babylon

I den kommende weekend  – 21., 22. og 23. februar – er der lagt op til en biograftur af de helt store. I Kino Babylon vises den legendariske stumfim Das Cabinet des Dr. Caligari i den nye restaurerede udgave, som blev vist på Berlinalen i år.

Sponsoren til restaureringen af filmen, Bertelsmann, har også sponsoreret live musik til filmen ved de tre forestillinger her i wekenden. Stumfilm blev jo oprindeligt ledsaget af musik på biografernes såkaldte kino-orgler.

I Kino Babylon har de Tysklands eneste kino-orgel, som er bevaret i den originale biografsal. Og organisten – ja, det er nok ham, der vil blive den største oplevelse ved biografturen, hvis I går en tur i Kino Babylon her i weekenden.  Det er nemlig den meget excentriske, ekvilibristiske og ekstremt dygtige Cameron Carpenter! Jeg har skrevet om ham før, og det henviser jeg til her, hvis I vil læse lidt mere om ham.

Læs også mere om denne enestående filmforestilling på Kino Babylons hjemmeside, hvor I også kan bestille billetter. Og det er nok en god idé at gøre det, jeg kunne forestille mig, at det er et tilløbsstykke.

Skriv gerne en kommentar