Arkitekturens dag i Berlin

I weekenden 27. og 28. juni holdes Arkitekturens Dag i Tyskland, dermed også i Berlin. Der er ganske vist lidt god tid til, men så kan I planlægge, hvis I skal til Berlin i de dage, og I er interesseret i arkitektur.

Flere arkitekter åbner dørene til deres tegnestuer og giver rundvisninger i store og små bygningsværker og i parker i Berlin – bygninger som på den ene eller anden måde er noget særligt og måske er fredede. I Berlin er der 91 steder på programmet, og i de fleste tilfælde er det også bygninger, der ikke almindeligvis er offentlige tilgængelige.

Som det ofte er med sådanne programmer, kan man søge i forhold til lokalitet, og downloade en app – i dette tilfælde hedder den Architektouren-App og kan downloades i de gængse app-stores. Se mere på http://www.tag-der-architektur.de/programm/. F.eks. kan man i bydelen Charlottenburg/Wilmersdorf få rundvisning om huset CHIC, som ligger Bismarckstr. 10-12 (overfor Schiller Theater), se mere om det her.

Under hvert sted kan man se hvor bygningen ligger, få lidt historie om bygningen og se, hvornår rundvisningen foregår, og hvor man skal mødes.

 

Skriv gerne en kommentar